Artikel top billede

Michael Carl, direktør i Prevas danske afdeling, har igen været på opkøb.

Svenske Prevas igen på dansk opkøbstogt

Prevas indlemmer endnu en dansk virksomhed i koncernen. Opkøbet er det tredje på blot to år.

Den svenske it-koncern Prevas fortsætter sit danske erobringstogt og er tæt på at opkøbe den tredje danske virksomhed inden for blot to år.

Den børsnoterede virksomhed har netop underskrevet et såkaldt letter of intent med Kasmatic Innovation, der har til huse i forskerparken Scion ved DTU.

Forhandlingerne forventes at være afsluttet inden for en måned.

"Det absolut mest spændende ved Kasmatic er selskabets tætte relationer med universitetsverdenen, som vi gerne vil have bedre fat i. På det området mener vi, at vi har meget at lære," forklarer administrerende direktør i den danske afdeling, Michael Carl, der selv er kommet til koncernen igennem netop et opkøb.

Han er nemlig tidligere direktør i Glaze, der i august 2005 blev opkøbt af Prevas og sidenhen er smeltet sammen med et andet opkøbt firma, IO Technology, hvorved Prevas i Danmark i sin tid blev skabt.

Styrker markedsposition

Prevas er, ligesom Kasmatic, i branchen for produktion af indlejrede systemer, og på kundelisten står blandt andre Grundfos, Danfoss, B&O, Oticon og Texas Instruments.

Den bliver nu udvidet med blandt andre Hærens Materiel Kommando, som Kasmatic har hjulpet med udviklingen af et mobilt tandlægesystem.

Desuden vokser den danske afdeling til 70 mand og kan notere en omsætning på mellem 60 millioner og 70 millioner kroner.

Opkøbet styrker derudover yderligere Prevas position på det danske marked for embeddede systemer.

Direktør indtræder i ledelsen

Næste skridt for de to virksomheder bliver at få integreret Kasmatic i Prevas-koncernen. Det betyder blandt andet, at Kasmatic må vinke farvel til det navn, der har kendetegnet virksomheden i ti år.

Derefter skal der findes plads til den afgående Kasmatic-direktør, Allan Berg, i ledelsen hos Prevas. Endnu ved han ikke, hvor hans ansvar bliver placeret.

"Det må vise sig, hvor vi gør bedst brug af mine kompetancer, og det vi vil have et langt bedre billede af efter det første halve år," siger han.

Parterne ønsker ikke at oplyse, hvor meget Prevas har betalt for Kasmatic Innovation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer