IP-telefoni volder store problemer
Mellem hver tredje og hver fjerde arbejdsplads, der hidtil har indført IP-telefoni, fik problemer og utilfredse medarbejdere. "Problemerne er langt større, end dem vi har oplevet med de "klassiske" omstillingsborde," siger Torben Rune, konsulenthuset Netplan. (Berlingske Tidende)
Dong outsourcer pc-bøvl for 50 millioner
Dong Energy har valgt at betale sig fra alt, der skal ordnes for 5.700 pc'er fra fødsel til grav i tre år. Topnordic har vundet ordren på opgaven, som er op mod 50 millioner kroner værd i perioden. (Berlingske Tidende)
RFID-pioner: Kritisk mangel på standard
"Hvis vi ikke får en global standard for RFID (Radio Frequency Identification, red.), eller i det mindste en europæisk, kommer det aldrig til at fungere bredt som erstatning for stregkoder." Det siger Jørn Tolstrup Rohde, der var administrerende direktør for snackfabrikanten Kims, da denne i 2004 gennemførte et pilotprojekt på området sammen med Microsoft. (Berlingske Tidende)
TeliaSoneras indtjening falder drastisk
Indtjeningen rasler ned i TeliaSoneras danske mobilforretning efter overtagelsen af discountselskabet Debitel i april. Af fredagens koncernregnskab for andet kvartal fremgår det, at lønsomheden i Telias mobilaktiviteter i Danmark er faldet fra 18,2 procent til 10,8 procent. Til sammenligning ligger ærkerivalen Sonofon på en lønsomhed på 28,4 procent målt på resultatet før renter, skat og afskrivninger i forhold til omsætningen. (Børsen)
Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.