Pc-salg: HP fører - Dell får stryg

Ifølge analysehuset Gartner vokser salget af pc'er på verdensplan markant. HP bærer fortsat den gule førertrøje, mens Dell er gået tilbage de sidste fire kvartaler.

På verdensplan blev der i andet kvartal i år solgt godt 61 millioner pc'er på verdensplan, hvilket er knap 12 procent flere, end der blev solgt i samme kvartal 2006.

Det er analysehuset Gartner, der fortæller om salgstallene, og analysehuset slår samtidig igen fast, at Microsofts styresystem Vista kun har en "minimal" indflydelse på pc-salget.

"Pc-markedet fik et spark i salgstallene af et bedre end forventet salg i USA, Asien og Stillehavsregionen og Sydamerika," fortæller Gartner-analytikeren Mikako Kitagawa.

Dell kæmper fortsat

Verdensmarkedet holdes fortsat i gang af en stærk efterspørgsel fra især privatbrugere, og det er også stadig Hewlett-Packard, der med en markedsandel på 18,2 procent har retten til både den gule førertrøje og de hjemmestrikkede programmørsokker.

Dell derimod er som den eneste af de store leverandører gået tilbage fra en markedsandel på 17,8 procent i andet kvartal 2006 til 15,0 procent i andet kvartal i år.

De fem største pc-leverandører var i andet kvartal som følger med markedsandelen i parentes.

HP (18,2), Dell (15,0), Lenovo (8,0), Acer (7,2), Toshiba (3,9) og "andre" (47,7).

Anderledes i Europa

I EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) har markedsandelene en noget anderledes fordeling. Her hedder de fem største leverandører HP (18,7), Acer (11,8), Dell (11,7), Fujitsu/Fujitsu Siemens (5,9), Toshiba (4,3) og endelig "andre" med 47,8 procent af markedet. Og det er altså også i andet kvartal 2007.

Kort fortalt så går Lenovo frem, mens Dell går tilbage (som i de foregående tre kvartaler).

Ifølge Gartner bliver Dell nødt til at ændre sin måde at sælge på, hvis virksomheden igen vil have gang i væksthjulene.

Endelig skal det nævnes, at Gartner-tallene er foreløbige og altså kan ændre sig en anelse i den ene eller anden retning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere