Gartner: Grøn it-bølge vil skylle over Europa

Inden 2009 vil halvdelen af Vesteuropas største it-virksomheder have lagt en strategi for at blive mere miljøvenlige, forudsiger it-analysehuset Gartner. En 10-punktsplan skal hjælpe virksomheder med at nå målet.

Vesteuropæiske virksomheder vil i de kommende år være bannerfører for at indføre en grøn tankegang i virksomheden.

Det forudsiger it-analysehuset Gartner, der mener, at halvdelen af alle store og mellemstore virksomheder i vesteuropa vil have en grøn strategi ingen kalenderen viser 2009.

"Den dårlige nyhed er, at uanset hvor den har hjemme, er it-branchen nødt til at vågne op og indse den effekt, som branchen har på miljøet," siger analytiker Simon Mingay.

"Den gode nyhed er, at med det kollosale energifrås hos både producenter og forbrugere er det meget nemt at gøre en forskel," fortsætter han.

Sviner ligeså meget som fly

Simon Mingay forklarer det stigende fokus med, at virksomhedsledere er begyndt at se muligheder i markedet i takt med at miljødebatten engagerer befolkninger.

Dermed udviser virksomhederne i vesteuropa væsentlig større miljøbevidsthed end kollegaerne i østeuropa. Her forventer Gartner kun, at cirka 20 procent vil formulere en strategi for grøn it inden 2009.

Sidste måned regnede Gartner sig frem til, at it-udstyr er står for ligeså stor en del af verdens CO2-udslip som flyindustrien.

Telebranchen fører an

"Blandt de førende virksomheder i Europa er telebranchen, hvor mange allerede har taget skridt mod at sænke energiforbruget hos både dem selv men også hos leverandører og kunder," siger Simon Mingay.

Han fremhæver blandt andet producenten Ericsson, der har sat ambitiøse mål for at skære i energiforbruget og for at fokusere på at produkterne skal skåne miljøet i hele deres livscyklus og ikke kun mens, de er i brug.

Ros er der også til IBM der for kort tid siden annoncerede Project Big Green, hvor virksomheden hver år vil bruge i omegnen af 5.5 milliarder kroner til at fremme grøn it.

10 veje til bedre miljø

Til at hjælpe virksomheder med at blive grønne, har Gartner formuleret en 10-punktsplan, der tager fat på de vigtigste faktorer, når den grønne strategi skal lægges.

1. Formuler en miljøpolitik.

2. Begynd at måle og analysere.

3. Uddan medarbejderne i grøn opførsel.

4. Hav modet til at slukke udstyr uden for arbejdstid.

5. Start rejsen mod at være tilgængelig altid fremfor online altid.

6. Tænk på miljøet, når et nyt datacenter skal bygges. Effektiviser kølingen i det nuværende.

7. Tænk på miljøet, når nyt it-udstyr indkøbes.

8. Udvælg dine leverandører med omhu.

9. Formuler en procedure for at afskaffe gammel elektronik på en sikker måde.

10. Vær opmærksom på globale lovgivninger om behandling af el-skrot.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere