IBM satser milliarder på miljøvenlig it

Med et budget på 5,5 milliarder kroner hvert år vil IBM sætte alle sejl ind for at fremme miljøvenlig it i verdens datacentre. Initiativet bliver rost for en ambitiøs tilgang.

IBM investerer massivt i at udbrede brugen af grøn it i datacentre verden over.

Projektet er døbt Projekt Big Green, og med et årligt budget på én milliard dollar, cirka 5,5 milliarder kroner, forventer IBM frem til 2010 at kunne fordoble regnekraften i virksomhedens hundreder af datacentre verden over uden at øge energiforbruget.

Ifølge IBM vil det give en besparelse på mere end fem milliarder kilowatttimer hvert år.

Analysehuset Gartner har tidligere anslået, at it- og teleindustrien sviner ligeså meget som flytrafiken.

To procent af verdens samlede udledning af CO2 kommer ifølge Gartner fra it-udstyr.

Green Team til undsætning

Ved at kombinere hardware, software og services forventer IBM at kunne sænke energiforbruget.

Det skal blandt andet ske ved at foretage 3D-analyser af varmeudviklingen og intelligent køling, der kun slår til, når det er nødvendigt.

Desuden samler IBM et såkaldt 'green team' med mere end 850 eksperter i energieffektiv it fra koncernens afdelinger i hele verden.

De skal rådgive ikke bare IBM selv men også virksomhedens kunder i kunsten at få et miljøeffektivt datacenter.

"Ligesom IBM hjalp virksomheder med at få styr på internettet og Linux, vil vi igen hjælpe vores kunder med at finde rundt i denne nye æra med energieffektivt it-udstyr," siger Bill Zeitler, vicedirektør i IBM Systems and Technology-afdeling.

Manglende prioritet af grøn it

IBM's fremgangsmåde er blevet godt modtaget, og netop kombinationen af flere tiltag mod energibesparelser bliver rost.

Til avisen International Herald Tribune roser analytiker Christopher Mines fra Forrester Research IBM for at vælge en ambitiøs plan for at fremme grøn it.

"Det handler ikke bare om at sælge nye, mere energieffektive chips og computere, og det står i kontrast til visse af deres kammerater i industrien," siger han.

En undersøgelse fra netop Forrester Research viser, at selvom 85 procent af de adspurgte it-driftsledere ser miljøspørgsmålet som væsentligt i driften af it, prioriterer kun 25 procent det i planlægningen af nye it-indkøb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren