Tele2: Ingen medarbejdere skal fyres efter opkøb

Ingen Tele2-medarbejdere får stukket en fyreseddel i hånden som følge af Telenors køb af selskabet. De ansatte har taget meddelelsen om salget af selskabet "over al forventning," bedyrer Tele2-ledelsen.

Efter direktørerne fra Tele2 og Telenor i morges klokken 7.30 underskrev Telenors køb af konkurrenten, blev de 60 medarbejdere fra Tele2 oplyst om den nye situation.

Og de tog beskeden meget pænt, fortæller direktør i Tele2, Thomas Nistrup.

"Jeg syntes, at det gik over al forventning. Man frygter jo altid den slags. Medarbejderne tænker på, om de mon mister deres job, og hvad der skal ske. Men alle tog det rigtig pænt," siger han.

Thomas Nistrup understreger, at der ikke kommer fyringer på tale.

Og det bekræfter direktør i Telenor, Henrik Clausen.

"Vi har brug for alle gode hænder og hoveder, så vi forventer ingen fyringer på grund af overtagelsen," lyder beskeden fra Henrik Clausen.

Det er derfor også planen, at Thomas Nistrup fortsætter som direktør i Tele2.

Vemodigt farvel til tele2 i Danmark

Den ansvarlige for Tele2's forretninger i Norden, Niclas Palmstierna, var også lettet over opbakningen fra de danske medarbejdere i morges.

Han fortæller, at han personligt føler et vist vemod ved at tage afsked med Tele2 Danmark i sin nuværende form, som han selv har været direktør for i fire år.

"Men jeg er faktisk rigtig glad for, at det er Telenor med Cybercity, der skal regere over Tele2-navnet. For sammen med Cybercity har vi jo kæmpet side mod TDC-monopolet," siger Niclas Palmstierna.

Frasalget undervejs i et halvt års tid

Analyser af Tele2's forretningsområder i efteråret 2006 førte direkte til tankerne om et frasalg af den danske afdeling.

Og Niclas Palmstierna pointerer, at det har været en god forretning at sælge teleløsninger til danskerne i ti år.

"Vi har tjent 450 millioner kroner ved at sælge Tele2 i Danmark, når man fratrækker al gæld," lyder det fra en både glad og trist Niclas Palmstierna.

Aftalen mellem de to parter bliver officiel 1. juli, når Konkurrencestyrelsen på fem til seks uger har gennemgået de to selskabers aftale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis