Skår i glæden
Just som man glæder sig over en nyindkøbt fladskærm, kan små fejl i billedet slå lidt skår i glæden. På sort baggrund lyser en lille prik kontant rødt, og på hvid baggrund kan man se en sort prik. Der er pixelfejl på skærmen.
En pixelfejl betyder, at en subpixel på fladskærmen altid lyser eller konstant er slukket. Jo større skærm, des større sandsynlighed for fejl. Fejlene kan opstå på alle TFT-paneler, også i digitalkameraer og lommecomputere. De kan være der fra starten eller opstå efterhånden.
En 15 tommer fladskærm har typisk en opløsning på 1024x768 pixels. Hver af disse pixels består af tre subpixels med grundfarverne rød, grøn og blå. På en almindelig 15'' TFT-skærm er der således 1024x768x3 = 2.359.296 subpixels, der hver styres af en lille transistor. Hvis en af disse mange transistorer svigter, opstår der en pixelfejl.
For producenterne er det meget vanskeligt at undgå pixelfejl på alle TFT-paneler. Hvis skærme med få pixelfejl skulle kasseres, ville det betyde højere omkostninger for producenten og dermed dyrere fladskærme for forbrugerne.
På PC World Online er det vores erfaring, at de fleste nye fladskærme er fri for pixelfejl. På få skærme er der ofte kun en enkelt pixelfejl, og kun sjældent finder man mere end én pixelfejl på en ny skærm. Problemet er altså ikke voldsomt stort, men det er jo ikke til megen trøst, hvis man er den af de uheldige, der har købt en fladskærm med en håndfuld fejl.
Sådan undgås pixelfejl
Der findes en oplagt måde at undgå at købe en fladskærm med pixelfejl. Man skal bare bede om at se den i brug inden købet. Man skal sørge for at se skærmen fremvise et helt hvidt og et helt sort skærmbillede, og man skal studere skærmen nøje for at få øje på eventuelle fejl.
Det er også en god idé at se skærmen med andre farver, men man skal ikke lade sig spise af med et tilfældigt foto eller levende billeder. Her vil det være næsten umuligt at opdage pixelfejl.
Hvis man ikke kan få lov til at se skærmen i brug før købet, kan man i stedet forlange, at skærmen kan byttes, hvis der findes pixelfejl. Det er en god idé at få det på skrift. Hvis forhandleren ikke vil gå med til det, må man handle et andet sted.
Når det gælder varer købt over internettet eller pr. postordre, er problemet overskueligt, for her har man altid 14 dages fortrydelsesret ifølge forbrugeraftaleloven. Det koster kun portoen for at sende skærmen tilbage, hvis der er fejl på.
Visse forhandlere tilbyder returret eller ombytningsret i en given periode, og det kan man selvfølgelig benytte sig af, hvis man ikke er tilfreds med varen. For eksempel har kæden ComputerCity otte dages returret og 30 dages ombytningsret.
Vi tillod os at efterprøve dette ved at købe en 17'' fladskærm til 4.000 kroner. Den viste sig at have en enkelt pixelfejl, og efter en smule diskussion med en salgsmedarbejder blev skærmen byttet til en fejlfri af slagsen uden omkostninger for os. Vi fortalte selvfølgelig ikke, at vi var fra pressen.
Selv om man kan undgå at købe fladskærme med pixelfejl, kan man ikke være sikker på, at disse fejl ikke opstår efterhånden. Her må man holde sig til den to års reklamationsret, man altid har. Spørgsmålet er så bare, hvor mange pixelfejl der skal til, før man kan benytte sin reklamationsret med held.
En standard
Hvis man tror, man altid kan få byttet fladskærmen på grund af pixelfejl, må man tro om igen. De fleste forhandlere vil sige, at man må leve med fejlene, så længe der ikke er mange af dem. Ofte vil man da også kunne vænne sig til en enkelt pixelfejl eller to, der ikke sidder centralt på skærmen, men hvis man for eksempel arbejder med billedredigering, vil pixelfejl virke forstyrrende.
Det letteste er at sige, at enhver pixelfejl burde betyde, at man kan få byttet skærmen ifølge reklamationsretten. Her er spørgsmålet, om en skærm med pixelfejl kan siges at have en mangel i lovens forstand.
Købeloven siger, at der tale om en mangel, hvis skærmen er af ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være.
Hvis den købte genstand har en mangel, så kan køberen vælge at få afhjulpet manglen, men i praksis lader dette sig ikke gøre i forbindelse med pixelfejl. Køberen kan også vælge at få byttet varen til en ny og fejlfri, kræve et passende afslag i købesummen eller endelig ophæve købet, hvis manglen ikke er uvæsentlig. Hvis sælgeren tilbyder at afhjælpe fejlen eller bytte varen, kan køberen dog ikke kræve afslag i købesummen eller ophævelse af købet.
Man kan så diskutere, om en lille håndfuld pixelfejl er en mangel ved en skærm, og om denne mangel så er væsentlig. Hvis der er tale om en mangel, kan sælgeren ikke fraskrive sig sit ansvar. Loven siger, at bestemmelser i købsaftalen om, at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved salgsgenstanden, kan ikke gøres gældende over for køberen.
På den anden side siger loven også, at køberen ikke kan påberåbe sig en mangel, som køberen var eller måtte være bekendt med ved aftalens indgåelse - med andre ord kan man ikke brokke sig, hvis sælgeren har taget forbehold for pixelfejl. Sådan er lovgivningen så kringlet.
Standard
Der findes en standard ved navn ISO 13406-2, som angiver en række ergonomiske mindstekrav for fladskærme. Her deles LCD-skærme op i forskellige klasser, alt efter hvor mange og hvilken slags pixelfejl, der findes på skærmen.
I fejlklasse 1 er der ingen pixelfejl overhovedet. I fejlklasse 2 må der være to konstant lysende hele pixels, to konstant slukkede hele pixels og fem defekte subpixels pr. million, og i fejlklasse 3 og 4 er det endnu værre. Hvis producenten har valgt at overholde standarden, skal det fremgå, hvilken fejlklasse skærmen hører under.
Kun de dyreste fladskærme lever op til fejlklasse 1, mens mange producenter har valgt at leve op til fejlklasse 2. Da pixelfejl typisk består af en konstant tændt subpixel, vil det i reglen betyde, at der tillades fire pixelfejl på en 15'' fladskærm og seks pixelfejl på en 17'' eller 18'' skærm.
Helt så enkelt er det dog ikke ude i IT-junglen. Hver producent og forhandler har tilsyneladende sine egne regler, når det kommer til stykket. Det betyder, at man må forlange klar besked om forhandlerens politik på området, før man køber sin fladskærm.
Eksempler
Køber man sin skærm hos Acer skal man have mindst fem pixelfejl for at få den byttet, og det gælder også for skærme på bærbare pc'er. Hos Amitech kan man få skærmen byttet, hvis der er mere end ni pixelfejl, eller to pixelfejl sidder mindre end en centimeter fra hinanden. Det gælder uanset skærmstørrelse.
Hos ViewSonic afhænger antallet af tilladte pixelfejl af skærmens størrelse. Er den på 14 eller 15 tommer, er fire pixelfejl maksimum. Er diagonalen på mellem 17 og 19 tommer, er tallet 7, og for skærme på 20 tommer og derover, skal der mere end 10 pixelfejl til, før skærmen kasseres.
IBM tillader mellem 5 og 21 defekte pixels, alt efter skærmens opløsning. En skærm med færre pixelfejl kan dog godt byttes, hvis fejlene er særligt generende - det afhænger af en konkret vurdering
Nogle firmaer har gjort pixelfejl til et konkurrenceparameter. Visse fladskærme fra CTX leveres med en 101-dages garanti mod pixelfejl, og et par af fladskærmene fra Philips fås også med en garanti mod evigt lysende subpixels. Philips kalder garantien Zero Bright Dot.
Som det fremgår af ovenstående eksempler, er der vidt forskellige holdninger til, hvor mange pixelfejl forbrugerne kan blive nødt til at leve med. Man skal huske at spørge, inden man køber.
