Den danske politi-babe Anna Pihl bliver misbrugt af en tysk domænesnylter.
Ud over annaphil.dk, annapil.dk og annaphiltv2.dk er kasselotteriet.dk og dabolig.dk også på den liste over 351 danske domæner, som en tysk domænesnylter registrerede i slutningen af marts.
Misbruget vidner om, at Danmark i disse måneder er udsat for et reelt bombardement fra domænesnyltere, der opkøber internetadresser, som ligger tæt opad kendte .dk-domæner.
Alle domænerne minder i høj grad om allerede eksisterende danske domæner og varemærker. Men når der klikkes ind på de 351 snyltedomæner, finder man hjemmesider, der ikke består af andet end reklamer.
"Vi skal bruge domænerne til markedsføring. Men siden du er fra pressen, så vil jeg ikke tale mere med dig om det," lyder det korte svar fra Jens Menzenbach fra Tyskland, der står som registrator af de danske domæner.
Domænesnyltere i vækst
Udover de tyske domæne-opkøb har Computerworld inden for den seneste måned med hjælp fra vores læsere afsløret flere lyssky domæneforretninger.
Afsløringerne tæller en østrigsk domænehaj, et dansk firma med speciale i registreringer af snyltedomæner, mobilfirmaet CBB som bruger snyltedomæner samt selve tante Berlingske i domænestrid mod et enkeltmandsfirma.
Hvordan kan det være, at snyltedomænerne blomstrer så kraftigt i det danske forår?
"Det kommercielle brug af nettet er i kraftig vækst, og så følger domænemisbruget i slipstrømmen," svarer bestyrelsesformand Claus Hjorting fra foreningen af danske internethandlende (FDIH).
Han fortæller, at motivationen for domænesnylterne ligger i at tjene penge via hjemmesider, som er spækket med reklamer. Det er også tilfældet med den tyske domænehaj.
Virksomheder skal have sanktionsmuligheder
Claus Hjorting peger på, at problemet med at læne sig opad kendte domæner altid har været til stede.
Men det bør kunne komme til livs med sanktionsmuligheder.
"Jeg ser gerne, at der skal være nogle omkostninger ved snylte på andres domæner. Det er en uskik, og mange sager ender blot i Klagenævnet for Domænenavne. Det har ingen præventiv virkning, og derfor bør snylterne straffes, så vi kan få skåret kraftigt ned i antallet af lovovertrædere," siger han.
Selvom snylteriet måske ikke flytter særligt meget trafik fra de oprindelige hjemmesider, så er deres tilstedeværelse en irritation for både interbrugere og indehaverne af de autentiske sites.
"Det er jo ubehageligt, at ens hjemmeside bliver associeret med en ofte lyssky forretning, som man intet kender til," siger Claus Hjorting.
Pengeinstitutter blev pornosites
I mindst to tilfælde har danske forsikrings- og pengeinstitutter været udsat for internationale pornosites, der snyltede på deres domæner, og på denne måde skadede selskabernes omdømme.
Først måtte BG Bank lide den tort, at se nøgne mænd og kvinder i intime scener på bgbank.com. Dette domæne er dog senere blevet erhvervet af Danske Bank-koncernen.
Derimod har forsikringsselskabet Alm. Brand endnu ikke sikret sig almbrand.com.
Den danske virksomhed henvendte sig ellers i 2002 til det internationale administrative klagenævn for domænenavne, WIPO, for at lægge sag an mod det amerikanske selskab Intercosmos Media Group, der havde sikret sig domænet.
Men da Intercosmos argumenterede for, at Almbrand.com var en forkortelse for All Lust Must Be Rough And Nearly Dirty, så kunne WIPO ikke overdrage retten til domænenavnet til Alm. Brand i Danmark.
Siden er siden blevet noget mere stueren. I dag henviser den til et traditionelt reklamesite med links til forskellige brancher og forretninger. Forsikringsselskabet Alm Brand har sit eget link på sitet. Det kan findes ved siden af linket til Free Sex.
Man kan se alle de tyske 351 .dk-domæner ved en søgning her.
Der skal tastes JM11900-DK i søgefeltet og klikkes i feltet 'Registrant', inden søgningen startes.