Artikel top billede

It-politisk ordfører Michael Aastrup Jensen er klar til et opgør med det nuværende DRM-system.

Venstre vil fjerne kopibeskyttelse i Danmark

Det nuværende DRM-system er for besværligt, og derfor vil Venstre gerne arbejde for at lette det for forbrugerne. Initiativet møder bred opbakning på Christiansborg.

Både de voksne i partiet Venstre samt de unge Venstreløver vil have fjernet det nuværende kopisikrings-system i Danmark, det såkaldte DRM.

"DRM er et reelt problem, og problematikken har efterhånden nået latterlige højder. Vi skal have gjort noget ved det i stedet for at sidde med hænderne i skødet.," siger it-politisk ordfører fra Venstre, Michael Aastrup Jensen.

Han understreger, at DRM sætter forbrugerne i vildrede, når de eksempelvis skifter mellem forskellige mp3-afspillere, hvor sangene først skal brændes på en cd, for derefter at hentes ind på den nye afspiller på grund af DRM's kopibeskyttelse.

DRM har ifølge Michael Aastrup Nielsen ikke haft den begrænsende virkning på piratkopiering, som der ellers var lagt op til fra starten.

Parat til at tage opgøret

"Jeg er meget parat til at tage opgøret med hele det nuværende DRM-system, for jeg tror ikke det standser piratkopiering overhovedet, så vi samtidigt kan beskytte kunstnerne," lyder det fra en kampklar Michael Aastrup Jensen.

Han vil derfor tage fat på videnskabsminister Helge Sander (V) på det næste ordførermøde på torsdag med henblik på at få IT- og Telestyrelsens til at redegøre for mulighederne for at få fjernet DRM.

"Der er mange ting i DRM-spørgsmålet. Og en af de problemstillinger, der øjeblikkeligt melder sig, er, hvor meget Danmark kan gøre ved det," siger han.

Til sammenligning har Venstre i Norge stillet forslag om at forbyde DRM på norske digitale produkter. Og på importerede varer skal det fremgå tydeligt, hvis der er benyttet DRM-teknologi på produkterne.

Bred opbakning på Christiansborg

Michael Aastrup Jensens udmelding møder positive tilkendegivelser fra hele det politiske spektre på Christiansborg.

"Det er ikke meningen, at livet skal gøres besværligt for almindelige mennesker, fordi man ønsker at bekæmpe kriminalitet. I stedet skal folk have de bedste muligheder for at udnytte de digitale produkter, som de køber," lyder det fra it-politisk ordfører Per Clausen fra Enhedslisten.

Han er meget positiv over for at drøfte afskaffelsesmulighederne med videnskabsministeren på ordførermødet, men understreger, at der er en del tekniske knaster, der skal høvles igennem, før der kan komme konkrete lovforslag på bordet.

Også De Radikale hilser initiativet velkomment.

"Det bliver spændende at se, hvad IT- og Telestyrelsen har at byde ind med. Men det bedste for alle parter ville dog være, hvis pladebranchen selv ryddede op efter sig selv frem for vi skal til at lovgive på området," siger it-ordfører Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre.

Han peger på, at DRM i mange tilfælde har den stik modsatte effekt, så restriktionerne får sat gang i en trodsvilje, som driver folk ud i pirateri.

"Vi har set mange eksempler på, at forbrugerne i alle lande bakker op omkring lovlige tiltag som eksempelvis musiksalget på nettet. Det er nok den slags eksempler, som vi skal se på fremfor forbudene," lyder det fra Morten Østergaard.

S: Ingen binding
Socialdemokratiet mener, at debatten først og fremmest skal handle om teknologi-neutralitet.

"Vi vil gerne arbejde for et teknologineutralt DRM-system. Kunstnerne skal jo stadig beskyttes, men forbrugere skal på den anden side heller ikke ligge under for de store firmaers luner med hensyn til specifikke fil-formater og afspillere, der passer sammen," siger mediepolitisk ordfører Mogens Jensen (S).

Endnu er der dog ingen konkrete politiske tiltag for at løse op for det snærende DRM-system, som vi kender det i dag.

Men Michael Aastrup Jensen er meget villig til at diskutere alle løsningsforslag.

"Vi får jo kun et rigere samfund, hvis vi fortsætter den kulturelle digitale udvikling og samtidigt undgår, at kunsterne bliver udnyttet. Det kan jo ligefrem være, at debatten kan tage form på Computerworlds forum," griner Michael Aastrup Jensen fra Venstre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere