Artikel top billede

Denne mand er indtil videre blevet genkendt af tre personer.

Tyven fra supercomputer-kuppet udpeget for politiet

Politiets offentliggørelse af overvågningsfoto af den ene gerningsmand fra tyveriet af supercomputeren har ført til lovende spor i efterforskningen. Samtidigt strammer DTU op på sikkerheden.

Den ene af de tre tyveknægte fra tyveriet af supercomputeren på DTU natten til 26. marts er udpeget til politiet.

Det sker efter, at politiet offentliggjorde billeder fra et overvågningskamera, der var eneste vidne til det frække tyveri af 144 cpu-enheder fra universitets center for High Performance Computing (HPC).

"Vi har efter offentliggørelsen modtaget tre lovende tips fra personer, der genkender manden. Og de spor er vi ved at efterforske ligesom vi følger en del andre spor," siger vicepolitikommissær Gert Have fra Lyngby politistation, der leder efterforskningen.

Han oplyser, at politiet stadig gerne modtager hjælp fra offentligheden. .

"Efterforskningen er et langt sejt træk, og genkendelsen af manden på billedet kan være afgørende i opklaring af tyveriet," vurderer Gert Have.

Studerende går fri

Manden på billedet smuttede ind i rummet, mens en anden studerende forlod centeret for HPC klokken 1.30 natten til mandag den 26. marts.

Gert Have fortæller, at den mandlige studerende har været til afhøring.

"Han er blev afhørt, og vi konstaterer, at han er ude af sagen. Han har jo ikke vidst, hvem han lukker ind. Og så så vidt jeg kan forstå, så går folk hele tiden ind og ud i den databar, hvor computerdelene er stjålet fra," siger han.

Skærpet sikkerhed på DTU

Men sikkerheden er blevet skærpet på DTU's center for HPC.

"Jeg ønsker dog ikke at fortælle, hvad vi konkret har gjort til Computerworld eller noget andet medie. Det ville jo være direkte dumt at gå ud med den slags i pressen," siger centerleder og professor Henrik Madsen fra DTU.

Han fortæller dog, at sikkerheden også er blevet og i fremtiden vil blive skærpet over for de studerende.

"Om dagen smutter folk ind og ud, men om natten skal man ikke bare lukke hvem som helst ind," siger han.

Erstatning på vej

De stjålne computerdele er 18 boards, der hver indeholder fire dual-kerne UltraSPARC fire processorer.

Ifølge Nordsjællands politi havde de stjålne cpu'er en værdi af 38 millioner kroner, da de blev anskaffet i 2005.

DTU har dog for længe siden anskaffet sig erstatninger for de stjålne cpu'er, som det modtager og implementerer i næste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere