Ny teknologi kan læse pc-spillernes tanker

Nu skal joystickproducenterne holde godt øje med et nystartet firma i Californien. Emotiv Systems har nemlig udviklet en teknologi, som gør det muligt for at computerspil at læse spillerens tanker.

Computerworld News Service: Det er virksomheden Emotiv Systems, der har udviklet en softwareteknologi, der ved hjælp af et særligt headsæt laver en grænseflade mellem en computer og mange millioner neuroner i hjernen.

Teknologien gør en computer i stand til at opfange både bevidste tanker og ubevidste følelser, og den giver spillet mulighed for at reagere på det, oplyser virksomheden.

I sidste måned løftede Emotiv sløret for et udviklerværktøj, der giver udviklere mulighed for at udvikle spil, der bruger teknologien.

Virksomheden har også en række demonstrationer online.

Hjernesignaler

Udviklerværktøjet består af tre forskellige sæt, der hver især er tunet ind på at læse forskellige karakteristika af en computerspillers hjernesignaler.

De signaler kan spillet reagere på.

”Målet er at skubbe interaktionen mellem menneske og maskine endnu længere end set hidtil. For eksempel kan et Fantasyspil, der bruger Emotiv-teknologien, mærke spillerens følelser og virtuelt tranformere spilleren om til Hulk for eksempel,” siger direktør i Emotiv Systems, Tan Le og fortsætter:

”I stedet for at et spil kan sættes på indstillingerne let, middel og svær, så kan spillet fortolke spillerens tankegang og tilpasse sig derefter i realtid. Hvis vi ændrer på sværhedsgraden dynamisk efter spillerens erfaring, så bliver det langt mere interessant,” siger hun.

Emotivs programmer optager signalerne gennem et headsæt, der er udstyret med specielle sensorer, der er i stand til at måle den elektriske aktivitet.

Headsættet er batteridrevet og kan kommunikere trådløst med spillekonsollen eller computeren.

Tre forskellige programmer

Firmaets første program i udviklersættet kan læse spillerens ansigtsudtryk.

Ved at fortolke mønstre i den elektriske aktivitet på overfladen af hovedet, kan softwaren afgøre om man smiler eller laver mærkelige grimasser af bare skræk over handlingen i spillet.

Et andet program kan afgøre om spilleren er rolig eller ophidset.

Den tredje komponent i udviklersættet, Cognitiv, tillader spilleren at styre ting i spillet ved hjælp af telekinese.

”En spiller kan bruge omkring 15 forskellige tankestyrede elementer i et spil. Det kan eksempelvis bruges til at flytte en klods i spillet.

”Det kan godt være, at teknologien ikke kan erstatte andre spil-controlere, men det vil appellere til mange spillere,” siger Tan Le.

Hjerneforsker er skeptisk

Shelley Batts er doktor i neuroscience og ser ikke lige så positiv på teknologien.

”Emotiv har modificeret eksisterende EEG-teknologi, som kan foretage grovkornede målinger af hjerneaktiviteten. Emotiv har forbedret teknologien ved at lave et headsæt der kan måle hjerneaktiviteten uden at man bruger en særlig gele, der bedre kan lede strømmen. De har også lavet en proprietær algoritme, der gør det nemmere for systemet at ignorere irrelevante informationer. På nuværnde tidspunkt er skeptisk og jeg er ikke sikker på at den gode omtale kan leve op til det, virksomheden lover,” siger hun

Direktøren i Emotiv oplyser at de første spil der bruger deres tankelæser-teknologi udkommer i løbet af 2008.

Oversat af Christian Carlsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis