Artikel top billede

Eskild Beiter er ny administrerende direktør i Ascom Wireless Solutions.

Ny Ascom-direktør efter styrtdyk: Nu rører det på sig

Positionerings- og alarmsystemer, der kan få hjælp frem i en fart, hvis voldelige patienter overfalder hinanden eller personalet, pynter godt på regnskabet hos it-leverandøren Ascom Danmark.

IP-telefoni via trådløse netværk er en specialitet for Ascom, der leverer mange løsninger til hospitalssektoren.

"Hospitaler er nok vores vigtigste kundegruppe," siger 44-årige Eskild Beiter, der blev ansat som administrerende direktør for Ascom Wireless Solutions den 1. februar.

En enestående løsning

Til Psykiatrisk Hospital i Risskov uden for Århus har Ascom leveret en løsning, der af direktøren vurderes som den største af slagsen i Europa.

"Løsningen omfatter en VoWLAN-platform, der giver medarbejderne mulighed for at kommunikere via IP-telefoni over trådløse netværk og samtidig indeholder alarmhåndtering og positionering af de enkelte medarbejdere," forklarer Eskild Beiter.

Konkurrenter på det marked er blandt andet det TDC-ejede NetDesign og storebror på området netværksområdet Cisco.

Reform som løftestang

Ascoms direktør mener, at regeringens udmeldte kvalitetsreform betyder, at man på mange hospitaler og plejehjem har en idé om, at kommunikationsområdet kan være nøglen til et kvalitets- og effektivitetsløft.

Omvendt har kommunalreformen givet så megen tøven og ubeslutsomhed i de offentlige institutioner, at Ascoms omsætning raslede ned sidste år til 59 millioner kroner fra 71 millioner året før.

"Men nu ser det rigtig godt ud. Mange ting rører på sig, og der er afsat mange penge inden for sundhedssektoren til investeringer, så jeg mener, at vi har gode forudsætninger for vækst i både omsætning og indtjening i år," siger Eskild Beiter.

Hans forgænger på posten som administrerende direktør Henrik Stampe forlod Ascom sidste sommer.

"Årsagen til, at Henrik Stampe forlod Ascom bunder i uenighed om implementering af den valgte strategi," fortæller Ascoms bestyrelsesformand Peter Thomsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere