Midt-Data mister e-mærke på grund af spam

It-forhandleren Midt-Data fik i januar en dom i Sø- og Handelsretten for at sende spam, hvilket er en overtrædelse af e-mærkets retningslinier. Forhandleren har derfor fået suspenderet retten til at skilte med e-mærket.

I sidste måned fik Midt-Data en bøde på 25.000 kroner for at udsende spam. Nu koster dommen måske it-forhandleren e-mærket.

Foreløbig har E-handelsfonden suspenderet Midt Datas brug af e-mærket i tre måneder.

Baggrunden for dom, bøde og frakendelse af retten til at bruge e-mærket er, at Midt-Data i 2004 udsendte omkring 5.000 uopfordrede mails til sine kunder, med tilbud om gratis adgang til en udstilling.

Flere modtagere af mailen indberettede Midt-Data til Forbrugerombudsmandens spam-hjemmeside, og så kørte sagen.

Anker hele vejen til højesteret

Midt-Datas direktør Allan Carøe har tidligere erklæret sig rasende over sagen og føler sig chikaneret af Forbrugerombudsmanden.

Allan Carøe har tidligere udtalt, at han vil anke dommen hele vejen til Højesteret.

E-handelsfonden har sat e-mærket i søen i Danmark med det formål at sikre forbrugernes tryghed ved handel på internettet. E-mærket anvendes i dag af 388 netbutikker, som alle har accepteret, at de ikke må sende mails til deres kunder, hvis de ikke har fået lov.

Afventede dom

E-handelsfonden har afventet Sø- og Handelsrettens dom før man tog endelig stilling til Midt Datas ret til at benytte e-mærket.

"Sagen har været længe undervejs, men dommen er meget klar. Det samme er e-mærkets retningsliner på det punkt. Det er vigtigt for e-mærkets troværdighed, at der sendes et klart signal om at udsendelse af spam er uacceptabelt, derfor skrider vi ind med en suspension nu," udtaler E-handelsfondens formand, Hans Henrik H. Heming, i en pressemeddelelse.

E-handelsfonden er en non-profit organisation, stiftet af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Finansrådet, Dansk Industri, HK, ITEK, Dansk-IT, ITK, IT-Branchen og FDIH.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Allan Carøe til afgørelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere