Ericsson SH888

Ericssons SH888 er en kompakt dualband mobiltelefon med et indbygget infrarødt modem

Indhold

Af Christian Borg Møhl

12. august 1998: Selvom Ericssons SH888 både er let og kompakt, så er der alligevel blevet plads til masser af spændende og brugbar teknologi. Mobiltelefonen understøtter både de eksisterende GSM 900- og det nyere GSM 1800-netværk, der blandt andet tilbyder bedre lydkvalitet og højere kapacitet. Men for mobile pc-brugere er det integrerede infrarøde modem, nok det mest interessante.

Løsningen er ekstremt simpel og letbetjent, man placerer blot telefonen i nærheden af den bærbare pc´s infrarøde sender/modtager, hvorefter forbindelsen mellem pc´en og telefonen er etableret og man kan bruge modemet.

Ericssons fuldstændigt kabelfri løsning er ganske enkelt den bedste GSM-datakommunikationløsning vi har set til dato. Når den infrarøde kommunikation er etableret, kan man desuden bruge Ericssons lille Mobile Office Suite-program til at redigere indholdet i telefonens telefonbog.

Mobile Office Suite er dog ikke særligt avanceret og vi savnede blandt andet muligheden for at synkronisere telefonbogens indhold med eksempelvis Microsoft OutLook og Lotus Organizer. Der medfølger også et kabel til at forbinde telefonen til pc´er, der ikke har en infrarød kommunikationsport.

Stort og tydeligt display

Ericsson SH888 har et LCD-display i en fornuftig størrelse, med plads til 3 linjer af hver 12 tegn i en letlæselig størrelse, så e-mail og SMS-beskeder er lette at læse og navigering igennem menuen foregår via to hensigtsmæssigt placeret knapper.

Lydkvaliteten er imponerende god takket være støtte for Enhanced Full Rate (EFR), der forbedrer lydkvaliteten, specielt under dårlige modtageforhold. Telefonen understøtter desuden både det traditionelle GSM 900 netværk og det nyere GSM 1800, der har en højere kapacitet, så man slipper for at bliver afskåret fra at bruge sin telefon, når netværket er optaget. Telefonen skifter automatisk mellem de to netværk, afhængigt af hvor den bedste kapacitet og det kraftigste signal er tilgængelig.

Det medfølgende Ultra Slim batteri leverer op til fire og en halv times taletid, eller 80 timers standby tid. Vægten med Ultra Slim batteriet er blot 195 gram.

Ericsson GH888


Producent: L.M. Ericsson


Udlånt af: L.M. Ericsson, tlf. 80 200 800


Pris med moms: Kr. 2.995,-




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere