Nordmænd stormer frem på dansk telemarked

Den norske telekoncern Telenor får i øjeblikket tæsk på børsen i Oslo, da selskabets årsregnskab ikke lever op til analytikernes forventninger. Herhjemme er der anderledes positive takter at spore i datterselskaberne Cybercity og Sonofon.

Mens Telenor-aktien i øjeblikket får bank på den norske børs på grund af et svagere årsresultat for 2006, end aktieanalytikerne havde forventet, har den administrerende direktør for Telenors to danske datterselskaber, Sonofon og Cybercity, Henrik Clausen, svært ved at få armene ned.

- Vi har i 2006 haft den bedste omsætning og indtjening nogensinde, og det er tilfredsstillende, lyder det fra Henrik Clausen i en pressemeddelelse.

Den er udsendt i kølvandet på Telenors årsregnskab for 2006, som koncernchef Jon Fredrik Baksaas præsenterede for pressen på verdens største mobilkongres 3GSM, der i øjeblikket løber af stablen i Barcelona.

Massive investeringer

Ifølge Henrik Clausen hænger de positive resultater i Danmark sammen med, at de to selskaber har investeret massivt de senere år.

Og det har Telenor tænkt sig at fortsætte med.

- Det vil vi gøre for hele tiden at blive ved med at udfordre det danske telemarked. Sonofon fortsætter udrulningen af 3G-mobiltelefoni samt etableringen af 500 hotspots. Cybercity lancerer bredbåndsforbindelser på 20 Mbit/s i endnu flere byer og vil inden sommerferien tilbyde hastigheder på op til 50 Mbit/s, siger Henrik Clausen.

Sonofon tæt på 1,4 millioner mobilkunder

Telenors danske mobilforretning, Sonofon, har nydt godt af, at det er blevet bedre til at holde på dets kunder, som samtidig taler mere i mobilen end tidligere.

Således endte Sonofons samlede omsætning i 2006 på knap 5,2 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst på otte procent i forhold til året før.

Samtidig øgede selskabet indtjeningen (EBITDA) til knap 1,3 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 17 procent sammenlignet med 2005.

- Resultat afspejler, at Sonofon har haft en kundetilvækst i 2006 på 114.000, så vi ved årets udgang havde knap 1,4 millioner kunder. Derudover afspejler resultatet, at vi i lang tid har haft fokus på de loyale kunder, det vil sige, at vi belønner dem, som bliver hos os, med fordelagtige priser. Endelig ser vi en stor vækst i mobile flatrate-produkter, hvor kunden ikke behøver at bekymre sig om uforudsete telefoniudgifter, siger Henrik Clausen.

Cybercity presset på indtjeningen

Der er også fremgang at spore i Telenors danske bredbåndsforretning, Cybercity, hvor omsætningen skød i vejret med 33 procent og landede på 718 millioner kroner.

Indtjeningen (EBITDA) er også steget markant, da det er 26 procent højere end året før.

Det hele er dog ikke guld og grønne skove for Telenors danske datterselskaber, da indtjeningsmarginen i Cybercity er faldet en smule, fra 32 til 31 procent, i løbet af det seneste år.

- Forklaringen ligger i den hårde konkurrence, der er på bredbåndsmarkedet i øjeblikket. Konkurrencen lægger et stort pres på prisen, hvilket dog kommer vores kunder til gode, siger Henrik Clausen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis