Frygtet trojansk hest er tilbage

Den trojanske hest, der pumpede spam ud i spandevis i januar, er tilbage. Den spreder siger nu over instant messenger og angriber desuden rivaliserende virus.

Den trojanske hest, der udsendte spam i store mængder i januar er tilbage.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Symantec spreder trojaneren - der blev kendt som Den Trojanske Storm eller Peacomm - sig nu gennem AOL Instant Messenger, Google Talk og Yahoo Messenger.

I en advarsel til Symantecs kunder bliver virusafsenderen kaldt ”lumsk,” fordi virussen ligger gemt i en besked med tilhørende URL, der eksempelvis kan lyde "LOL ;).

- Beskeden bliver kun afleveret til folk, som du i forvejen chatter med. Det gør den meget effektiv og snedig, lyder det fra Alfred Huger, direktør for Symantecs sikkerhedsafdeling

Kan hurtigt ændres

Ud over at beskeden kan ændres, kan serveren som virusen er downloadet fra, hurtigt laves om af afsenderen ved at lave en slags ad hoc forbindelse til en anden computer.

– Alt kan forandre sig konstant, siger Alfred Huger.

Det nyeste angreb fra Peacomm kommer efter en kampagne i januar, hvor den Trojanske Storm fik sit kælenavn fra den inficerende mail-emnelinie, der advarede om enorme storme over hele Europa.

Men en forsker har sporet virussen endnu længere tilbage end det.

Ifølge en analyse af Joe Stewart, en SecureWorks senior sikkerhedsforsker, er Peacomm faktisk et biprodukt af sidste års "Nuwar"-orm.

– Det er nærmest den samme kode, siger Joe Stewart.

Flere DDoS-angreb

Både Joe Stewart og Alfred Huger har lagt mærke til, at den Trojanske Storm har stået bag flere distributed denial-of-service (DDoS)-angreb mod anti-spam hjemmesider for nylig såvel som mod servere, der støtter rivaliserende virus.

Systemer, der er blevet overtaget af Peacomm, har foretaget DDoS-angreb mod mindst fem domæner, der bliver brugt af afsenderne til den såkaldte Warezov (eller Stration) orm, som har fået rigtig meget omtale.

- Det virker som om denne spam-gruppe er indstillet på at angribe alle, der forstyrrer dens planer, uanset om det er en spammer eller en anti-spammer, siger Joe Stewart.

Virusgrupper konkurrerer mod hinanden

Symantecs Alfred Huger er enig: Virusgrupper konkurrerer mod hinanden om systemer såvel som urørte maskiner.

Faktisk viser Symantecs data, at hovedparten af DDoS-aktiviteter kommer fra kamp mellem hackere, når den ene gruppe prøver at afværge den andens forsøg på at indtage en gruppe pc'er.

De to forskere er dpg ikke enige, når det kommer til at forklare hvad Peacomm er for en fisk.

– Den her fyr trækker på standardopskrifter, han vælger de bedste teknikker men bruger også færdiglavede protokoller, siger Joe Stewart og karakteriserer afsenderen som insisterende, men ikke teknisk dygtig.

– Det er meget grundlæggende ting, men det virker, siger han.

Alfred Huger ser anderledes på det. Uanset om han er teknisk dygtig eller ej, handler det om iscenesættelsen, mener han.

– og den er vældig gennemtænkt og godt sat op.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere