Digital skiltning sidder i boksen hos Blue Line

Tema: Stigende efterspørgsel efter løsninger til digital skiltning og robuste computere skubber forhandleren Blue Lines bundlinje fra rød til sort. "Jeg forventer det store gennembrud i år," siger direktøren.

Kampen om kundernes opmærksomhed er benhård, og et stadigt mere populært våben i kampen om opmærksomhed er digital skiltning og centralt styrede tv-løsninger ude i en butikskædes mange forretninger.

Den kamp bekommer it-forhandleren Blue Line vel, for netop hardware til digital skiltning er det ene af forhandlerens to forretningsområder.

- Vi har ordrer i hus for et tocifret millionbeløb, der skal rulles ud de kommende år, siger Niels Pedersen, direktør i Blue Line.

Hårde miljøer

Ud over displays over en bred kam leverer Blue Line også computere, der kan holde til at sidde fastmonteret i biler, både og industrielle miljøer.

Digital skiltning er for eksempel instore-løsninger, hvor en fladskærm viser informationer på museer eller banegårde eller kører reklamefilm i et supermarked.

- Priserne på løsninger til digital skiltning er faldet markant de sidste par år, blandt andet fordi produktionen af TFT-skærme er i voldsom vækst, siger Niels Pedersen.

En sikker vej

Samtidig er det gået op for producenterne, at den digitale skiltning er en ret sikker vej til kundernes pengepung.

Konceptet er eksempelvis, at en barnevognsproducent finansierer opstilling af en instore-løsning i et par babyudstyrsbutikker.

Meget hurtigt viser det sig, at investeringen i den grad er pengene værd, og så kommer de store ordrer til samtlige babyudstyrsbutikker i kæden.

- Der er dagligt en voldsom kamp om kundernes opmærksomhed i detail-handlen, og i den kamp er den digitale skiltning og egentlige instore tv-løsninger et effektivt våben, siger Niels Pedersen.

Gennembrud i år

Han bemærker, at der fra 2004 til 2006 har været et stort skift i interessen for sådanne løsninger til digital skiltning og forventer et egentligt gennembrud for instore tv-løsninger i år.

Blue Line leverer hardwaren til disse løsninger, mens selskabets partnere står for den bløde del af leverancerne.

Sidste år kom Blue Line ud med et underskud på 800.000 kroner, men i år ser det ifølge direktøren anderledes lyst ud for den århusianske forhandler.

- Alene i første halvår forventer jeg at vi når et resultat før skat på mindst en million kroner, lyder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere