Chipproducenten, AMD, har ikke travlt med at følge efter Intel, der har taget springet til at benytte de kun 45nm store transistorer i nye chips.
I et interview siger chef platform-arkitekt i AMD, Steve Polzin, at hans virksomhed også vil introducere 45nm transistorer.
AMD har også adgang til denne teknologi gennem ASTI-alliancen, hvor SONY, Toshiba og IBM også er med.
- Vi har adgang til tilsvarende teknologi, der gør os i stand til at bruge 45nm, siger Polzin og fortsætter:
- Det er et våben i vores arsenal.
Alle systemer
Lige nu bruger AMD 65nm, men Polzin vil dog ikke fortælle, hvornår AMD vil begynde at bruge 45nm.
- Vi bruger ikke ny teknologi for teknologiens egen skyld. 45nm vil kunne bruges i alle systemer lige fra bærbare computere til datacentre, siger han.
Intel planlægger at have 45nm-chip i produktion i løbet af andet halvår af i år.
Men det giver ikke en kæmpefordel i forhold til konkurrenten, AMD, vurderer analytiker Mary Olsson fra analysevirksomheden, Gary Smith EDA.
- Der vil stadig gå tre til fire år før 45nm teknologien bliver meget udbredt.
Det overrasker ikke Polzin, at Sun har valgt Intel efter tidligere at have brugt AMD x86 chips
- Det er ikke overraskende eftersom Intel bruger teknologier i Xeon som har haft stor styrke i AMD teknologi, siger han og fortsætter:
- AMD64 er stor teknologi. Intel kopierede den og hvad så. Sun er kunde hos AMD og de er frie til at handle med hvem de vil.
Sun og AMD arbejder dog stadig tæt sammen, oplyser Polzin
AMD regner med at komme med deres fire-kernede processorer i midten af året og en otte-kernet chip er også på tegnebrættet.
Oversat af Christian Carlsen