Installation
Wow. Så kort lyder vores dom over den nye version 8.0 af Red Hat, den førende GNU/Linux-distribution. De tidligere inkarnationer af ikke bare Red Hats distributioner, men også tyske SuSE og franske Mandrake, har været ganske ypperlige styresystemer med enkelte unoder, som man dog kunne leve med. Det var for eksempel en langsom udgave af Gnome-skrivebordet, og en ikke alt for køn udgave af det ellers klippesolide KDE-skrivebord.
Red Hat har lagt sig i selen med den nye version af styresystemet, og det ses over hele linjen. Installationsrutinen er blevet endnu nemmere og ligefrem køn at se på, den indledende konfiguration af systemet går som en leg, de medfølgende programmer er i top, og Red Hats version af skrivebordet Gnome/Nautilus er simpelthen lækker.
Installation
Vi downloadede iso-billeder af de tre første cd'er i Red Hats distribution og brændte løs. De tre cd'er er ifølge Red Hats oplysninger minimum for at installere systemet.
En ny funktion i installationsprogrammet er tjek af cd'erne som allerførste punkt. Red Hat er en af de distributioner, som ligefrem opfordrer til hjemmebrænding, og denne funktion, hvor alle tre cd'er kan kigges igennem for fejl før man begynder, er et godt påfund, så man slipper for ubehagelige overraskelser undervejs i installationen.
Installationen med Red Hats Anaconda-installationsprogram er blevet forbedret. Her har Red Hat også haft et vist efterslæb i forhold til konkurrenterne, men nu er der tilsyneladende helt styr på tingene. Selv skærmopdateringen var helt optimal, så der var ingen øje-flimmer undervejs.
Sådan præsenterer den nye røde hat sig selv.
Der var dog et par enkelte punkter på minus-siden. Musen kunne ikke detekteres automatisk, og den automatiske partitionering opgav, da den stødte på vores ReiserFS-partition, som SuSE 8.0 havde efterladt på vores harddisk.
Man kan vælge imellem tre standard-installationstyper: Personligt skrivebord, Arbejdsstation og Server. Derudover kan man selvfølgelig også vælge sin helt egen tilrettede version.
Vi valgte Personligt skrivebord, og det giver et fornuftigt udvalg af programmer, deriblandt OpenOffice.org, GIMP, cd-ripper og programmer til digital-kameraer. Gnome er det eneste skrivebord, men man kan selv tilføje KDE.
Pakkeinstallationen tog knap 20 minutter, og så var vi parat til at genstarte. Ved første opstart guides brugeren igennem en konfigurationsrutine, hvor klokkeslæt kan sættes via en tidsserver som i Windows XP, og lydkortet kan konfigureres. Det fungerede i øvrigt pr. automatik på vores mainstream-pc.
Skrivebordet
Det pæneste skrivebord
Så kunne vi langt om længe bese vores nye system. Og på overfladen ser det hele lækkert, pænt og velorganiseret ud. Faktisk må vi sige, at det simpelthen er det pæneste Linux-skrivebord vi har kastet vore øjne på indtil videre.
Red Hat har tilsyneladende pillet ved Gnome og filmanageren Nautilus, og resultatet er en succes. Mange Linux-distributioner har tidligere haft problemer med rendering af skrifttyper, som ikke altid har levet op til hvad man bør kunne forvente i det nye årtusinde, men disse problemer har Red Hat åbenbart fået has på.
I det hele taget er det nye skrivebord en fornøjelse at kigge på og arbejde med. Gnome har tidligere lidt under børnesygdomme, og specielt ydelsen har været kritisabel. Denne udgave af Gnome og Nautilus er vågen, stabil og hurtig.
Til gengæld har Red Hat bortluget panelet til venstre i filvinduerne, hvor man tidligere kunne browse nyheder og skrive notater. Selv om vi egentlig syntes, at det var ganske smart med dette panel, bliver overskueligheden bedre af at fjerne det.
Menuerne har tidligere været et af Red Hats svage punkter. De tidligere versioner var rodede og svære at finde rundt i. Der kan stadig gøres forbedringer på dette punkt (for eksempel dukker menupunktet "Spil" op to steder), men der er i hvert fald tale om en forbedring.
Kamera-programmet Gtkam er væsentligt hurtigere til at fange billeder fra redaktionens Canon-kamera, end Canons egen TWAIN-plugin til Windows.
Linux-syndromet med at sampakke adskillige programmer, som kan nøjagtigt det samme, er ikke til stede længere, og hurra for det. De brugere, som savner deres favorit-program i en bestemt kategori, kan sikkert selv installere det.
Og så må vi lige rose de danske oversættere, som har gjort et glimrende stykke arbejde.
Programmerne
Programmerne
Programmerne er for flestes vedkommende blot seneste versioner af gamle kendinge som Gimp, med OpenOffice.org som en velkommen nyhed. Før OpenOffice.org kom på gaden var kontor-programmerne i de fleste Linux-distributioner KDE's K-suite, som i og for sig er ganske udmærkede programmer, om end de befinder sig i letvægter-klassen. Med OpenOffice.org i hatten bliver Linux et virkeligt attraktivt tilbud til de prisbevidste.
Derudover er der en række udmærkede værktøjsprogrammer med. Vi var ret imponerede over digital kamera-programmet Gtkam, som automatisk kunne detektere vores Canon PowerShot S10 via USB, og som fangede billederne ind fra kameraet mange gange hurtigere, end hvad Canons TWAIN-plugin til Windows kan præstere.
Den bedste - eller hva?
Helt rosenrødt er det dog ikke. For eksempel er browseren, Mozilla 1.0.1, ikke udstyret med væsentlige plug-ins til Flash, Real Player med mere. Det kan sagtens lade sig gøre, og her kunne Red Hat godt have gjort lidt mere ud af sagerne.
Der er enkelte andre unoder, som dog mere bærer præg af det tidlige versionsnummer. Man kan tilmelde sig Red Hats netværk, som automatisk kan installere opdateringer til systemet, men dialogerne man skal igennem for at gennemføre registreringsprocessen, er dobbelt så brede som selve skærmen. Mon ikke den slags løses i kommende opdateringer.
Der er masser af andre nye Linux-distributioner på vej, og en af Red Hats største konkurrenter, Mandrake, har netop udsendt version 9. Den kigger vi på inden længe, så bliv på kanalen.
En liste af steder, hvorfra Red Hat 8 kan downloades, findes på Red Hats website. Husk at væge et sted, som er tæt på Danmark. Den officielle udgivelse kan købes herhjemmme i næste uge.
