Artikel top billede

Danskerne gider ikke Vista - er tilfredse med XP

Tema: De danske brugere er uhyre tilfreds med Microsofts gamle styresystem, viser en undersøgelse som Computerworld har foretaget. Kun 10 procent af brugerne vil opgradere til Vista i 2007.

Venter på Vista: Nej. Jeg er godt tilfreds med XP.

Sådan lyder det generelle svar fra danskerne, når man spørger dem om, hvorvidt de har planer om at skifte til Microsofts nye styresystem, Vista.

Det viser en rundspørge, som Computerworld har fået foretaget hos analysefirmaet Userneeds.

Ifølge undersøgelsen forventer kun 10 procent af et repræsentativt udvalg på 1.600 personer at opgradere deres XP-maskine til Vista i løbet af det kommende år.

En del af pakken

De væsentligste grunde til at opgradere er, at maskinen bruges til arbejdsrelateret indhold eller at man indkøber en ny computer, hvor styresystemet indgår som en del af pakken.

Den store gruppe, der ikke vil opgradere i 2007, begrunder beslutningen med, at den er tilfreds med XP, mens det nye styresystem er alt for dyrt og ressourcekrævende.

- Der vil altid være en lille gruppe, der skal have det nyeste, men den store udbredelse af Vista vil først ske, når folk skifter pc’er, siger Anders Elbak, der er research manager i analysehuset IDC Nordic.

Han peger på, at folk generelt ikke tillægger deres styresystem den store værdi. De vil bare have brugbare applikationer.

- Samtidig kan den nye brugerflade holde mange fra at skifte. Folk gider ikke bruge tid på at sætte sig ind i noget nyt, siger anders Elbak.

Tvivlerne skal overvindes

Der er desuden en stor gruppe på 55 procent, der endnu ikke har taget stilling, og her kan Microsofts enorme marketingskampagne komme til sin ret.

Jo flere tvivlere, selskabet kan overtale, jo flere kroner kommer der i kassen

Brugernes største forventning til Vista er den nye brugerflade, som hele 45 procent af brugerne har som væsentligste nyskabelse i programmet.

Lidt overraskende kommer sikkerheden først ind på andenpladsen med 24 procent.

Forbedret stabilitet og bedre multimediefunktioner ligger på en delt tredjeplads med henholdsvis 15 og 14 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere