Første sikkerhedsfejl fundet i Vista

Der er fundet en sikkerhedsbrist i Microsofts nye styresystem, Vista. Fejlen behøver dog ikke få nogen direkte betydning for sikkerheden. Men alvorligere fejl vil med tiden vise sig, siger en ekspert.

En sikkerhedsfejl i Microsofts styresystem Vista betød formentlig en urolig juleaften for selskabets sikkerhedseksperter. Det skriver Financial Times.

Det er den første fejl, der er blevet fundet i Vista. Og fejlen er et symbolsk stød til it-giganten Microsoft, der har brugt fem et halvt år på at udvikle Vista, hvor især sikkerhed har været sat højt på dagsordenen.

Fejlen betyder, at man som almindelig bruger på et standardsystem kan få udvidet adgang til systemværktøjer uden at indhente godkendelse fra netværksadministrator.

Men på trods af sikkerhedsbristen så vil den ikke umiddelbart kunne udnyttes direkte, da eventuelle angribere først kan få adgang til systemet via andre sikkerhedskontroller.

Også problemer med Explorer 7

Fejlen i Vista er fundet i et sikkerhedstjek, der blev kørt i juledagene.

Og der blev i dette tjek også fundet fejl ved Microsofts nye web-browser, Explorer 7.

- Dette her er indledende fund. Og vi har sat gang i vores nødberedskab i form af en masse mennesker, der skal undersøge problemernes alvor og risikoen for Microsofts kunder, skriver operationschefen for sikkerhed hos Microsoft, Mike Reavey, i en sikkerhedsblog.

Han understreger dog, at hans overbevisning er, at Vista stadig er Microsofts sikreste styresystem nogensinde.

Sikkerheden vil blive testet med Vistas udbredelse

Denne sikkerhedsbrist i Vista er kun den første i rækken, spår teknisk chef Theis Søndergaard hos det danske sikkerhedsfirma, Bullguard.

- Lige så snart Vista er lanceret til private, så vil systemet blive testet af tre typer folk: It-kriminelle, folk, som vil elske at pege fingre af Microsoft samt nogen, der gerne vil hjælpe Microsoft med at forbedre deres produkt. Jeg tror dog de to første grupper vil være de største, siger Theis Søndergaard.

Han er overrasket over, at fejlen bliver afsløret så tidligt efter Vista blev lanceret til virksomheder 30. november.

- Det kommer lidt bag på mig, når man tænker på Microsofts bastante udmeldinger angående sikkerheden i Vista. De tydede på, at der ville gå længere tid. Men der kommer jo garanteret flere med tiden, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis