Ny strategi - Ofir.dk bliver job-database

Efter et samlet tab på over 150 millioner kroner skal en helt ny strategi sikre endnu hurtigere vækst for Ofir. Ofir.dk bliver en rendyrket jobdatabase og de brugerdrevne aktiviteter flyttes over i det genopstandne forum.dk.

I mange år har Ofir-koncern været et økonomisk smertensbarn for den børsnoterede medievirksomhed Søndagsavisen a-s.

Men i først halvår er skuden vendt, og nu skal en helt nyt internetstrategi sikre endnu hurtigere vækst, erfarer Computerworld.

Ren jobdata-base

Ifølge Computerworlds oplysninger er Ofir.dk nemlig på vej til at blive relanceret som en rendyrket jobdatabase samtidig med, at det gamle forum.dk genopstår som en brugerdrevet portal med mail, chat, spil og dating til omkring 800.000 unikke brugere hver måned.

At noget er på vej understreges af selve domænet www.forum.dk.

Onsdag var der nemlig blot et simpelt website med meget få funktioner og det gamle forum.dk logo. Dagen efter havde forum.dk pludselig samme indhold som ofir.dk.

Midt i en buldrende mediekrig har Søndagsvisen tjent gode penge på den trykte avis og sin distributionsvirksomhed, hvorimod netsatsningen hidtil har givet et underskud på langt over 150 millioner kroner.

Som portal har Ofir.dk været en blandet landhandel med både jobdatabase og en lang række brugerdrevne aktiviteter.

Det giver en vidt forskellig brugeradfærd i de to målgrupper, og dermed også to forskellige annoncørgrupper, som indtil har været blandet sammen.

I går kom det frem, at direktøren for Ofir.dk portalen, Michael Kjær har opsagt sin stilling med udgangen af denne måned.

Opsigelsen kom angiveligt efter en håndfuld spændende, men også udfordrende år hos Ofir, hvor Michael Kjær i de seneste måneder har arbejdet på en helt ny strategi for Ofir portalen.

– Den nye vækststrategi for OFiR eksekveres på mandag og dermed er opgaven tilendebragt for mig. Derfor er det også et passende tidspunkt at give stafetten videre til en ny direktør, der får mulighed for at forme den nye Ofir-portal fremover, sagde Michael Kjær til Computerworld tidligere på ugen.

Måtte aflyse børsnotering

OFiR.dk er en af Danmarks ældste internetsider og gik online allerede i maj 1996.

Da euforien gik af it-ballonen måtte Ofir i december 2000 aflyse en planlagt børsnotering af internettjenesten på Københavns Fondsbørs, der ellers skulle have indbragt omkring 300 millioner kroner.

Siden da har moderselskabet Søndagsavisen a-s holdt Ofir kunstigt i live ved at dække de årlige underskud.

I august 2006 blev Ofirs daværende koncernchef, Jørgen Wittenkamp, fyret og Ofir opdelt i tre selvstændige forretningsområder for at skabe en mere målrettet organisation.

Det blev den tidligere IBM-direktør, Niels Kemal Onat, der overtog posten som administrerende direktør for Ofir med det mål at accelerere væksten.

Dengang blev Torben Dyhr direktør for Matchwork, Jan Lundsgaard Jensen kom i spidsen for Ofir Danmark og og Michael Kjær i spidsen for Ofir Services.

Sidstnævnte stopper som chef for Ofir.dk med udgangen af denne måned.

Ofirs koncernchef, Niels Kemal Onat har ingen kommentarer til Computerworlds oplysninger og vil hverken af- eller bekræfter planerne.

- Vi forsøger hele tiden at gøre vores sites bedre for vore brugere, var det eneste som Niels Kemal Onat ville citeres for.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere