Domstolsstyrelsen satser på digital tinglysning

Domstolsstyrelsen vil med et nyt system til digital tinglysning skære ventetiden på tinglysning ned fra ti dage til få sekunder. CSC er leverandør af systemet, der koster et trecifret millionbeløb.

Papirdokumenter i Domstolsstyrelsens tinglysning vil snart forsvinde til fordel for digital tinglysning.

Hvis alt går vel, vil det betyde, at ventetiden på sagsbehandling bliver skåret ned fra de nuværende ti dage til ganske få sekunder.

Systemet vil servicere både banker, realkreditinstitutter, advokater og borgere, der har behov for tinglysning.

- Eksternt vil det betyde en langt hurtigere og nemmere sagsbehandling for de virksomheder og borgere, der har behov for tinglysning. Internt vil systemet frigive ressourcer hos Domstolene, der kan bruges på andre opgaver, lyder det fra Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf.

CSC satser på SOA

CSC er leverandør af systemet og vil gøre det effektivt og brugervenligt i form af en SOA-baseret-løsning. Den løsning muliggør, at virksomheder kan indarbejde tinglysnings-tjenesten direkte i deres egne it-systemer.

I dag foregår tinglysningen manuelt, hvor medarbejdere i Domstolsstyrelsen kontrollerer eventuelle hindringer for at tinglyse. Med det nye system vil denne proces blive fuldstændig automatiseret.

Aftalen løber i fire år

Aftalen mellem Domstolsstyrelsen og CSC løber over fire år med mulighed for forlængelse endnu ét år, og den dækker over udvikling, drift og vedligeholdelse.

CSC vil ikke oplyse kontraktens økonomiske detaljer, men administrerende direktør Jesper Kryhlmand fra CSC fortæller, at kontrakten drejer sig om et trecifret millionbeløb.

Der har tidligere i medierne været tale om 150 til 250 millioner kroner for kontrakten.

Systemet vil ifølge CSC stå klart til brug i slutningen af marts 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere