I dag lanceres Vista med fest og farver

Windows Vista bliver i dag officielt frigivet til virksomheder på den formelle V-dag, der markeres med festligheder mange steder i verden. Den danske division venter dog med at fejre fødslen til januar.

Man skal som bekendt grueligt meget igennem, før det hele bliver godt, og det må man sige, at Microsofts nye styresystem har været.

Alle har en mening om styresystemet, der er blevet udsat flere gange, har modtaget trusler fra EU, oplevet piratkopier af det nye program og meget mere.

Nu er programmet så officielt klar til at blive distribueret – dog kun i den engelske version og til forhandlere.

Forhandlerne har haft mulighed for at downloade programmet i et stykke tid, men dagen i dag er sat som den officielle skæringsdato for programmet.

Fest til januar

Der er festligheder flere steder i verden, men i Danmark fejres styresystemets fødsel i denne omgang ikke med champagne og fyrværkeri.

- Vi venter med den store fest til januar, hvor Vista bliver tilgængelig på dansk og for alle, siger Sara Helweg-Larsen, der er pressechef i Microsoft.

Microsoft begrænser således festlighederne til at afholde et ledelsesseminar på Copenhagen Business School, hvor en række Microsoft-ping’er holder oplæg.

Her er der dog lagt op til PowerPoint og projektor fremfor pindemadder og flag.

Historiens hurtigste adaption

I følge de seneste tal fra analysehuset Ovum er der ellers grund til at fejre det nye operativsystem, for det spås til at blive en stor succes allerede det første år.

Analytikerne forventer nemlig, at Vista bliver det bedst sælgende styresystem nogensinde.

Over 15 procent af alle verdens pc-brugere forventes at benytte operativsystemet i løbet af det første år, hvilket vil være historiens hurtigste optagelse af et styresystem.

Til sammenligning skiftede mellem 12 og 14 procent til XP i samme tidsrum.

De vejledende priser på danske Windows Vista-opgraderinger i retail-pakker blev offentliggjort 20. november, og de kommer til at svinge mellem 1.099 kroner for den skrabede udgave til 2.999 kroner for den mest avancerede udgave.

Til sammenligning svinger priserne for XP fra 700 kroner til 1.000 kroner.

Ekspert: potentiale til at blive årets it-produkt
Computerworlds søsterside, PC World, har som det første danske medie installeret en næsten færdig dansk version af Vista, og her er begejstringen for det nye styresystem stor.

- Førstehåndsindtrykket af den danske version er meget positivt. Vista har potentiale til at blive årets it-produkt 2007, siger Jes Schyum, der er online-redaktør på PC World.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere