Leveringsproblemer plager Lenovo

Pc-producenten Lenovos overskud falder, og selskabets administrerende direktør er ved at tabe tålmodigheden. Et nyt it-system fra SAP skal rette op på de problemer, der har været med leverancerne.

Kinesiske Lenovo, der har overtaget IBM's pc-forretning, er i fuld gang med at restrukturere forretningen. En vigtig del er levering og logistik, og den er der problemer med.

- Leverancerne er ikke i orden, og jeg er ved at blive utålmodig, siger William Amelio, administrerende direktør for Lenovo.

Andet kvartal af Lenovos regnskabsår sluttede 30. september, og det var ikke opløftende.

Omsætningen voksede med en procent til knap 22 milliarder kroner, mens overskuddet landede 220 millioner kroner, hvilket er 17 procent mindre end i samme periode sidste år.

- Markedet er hårdt og vanvittigt konkurrencepræget, siger Amelio.

Kineserne køber

Kineserne køber pc'er som vanvittige, mens salget går tilbage i Europa og Amerika, hvor prispresset er benhårdt.

Den del af problemerne, der hidrører fra levering og logistic håber Lenovo at få has på ved at implementere et nyt virksomhedssystem fra SAP.

En stor investering, som chefen afviser at sætte tal på.

Mindre afhængighed

Derudover skærer Lenovo ned på antallet af modeller og ændrer designet for på den måde at formindske afhængigheden af komponenter, som kommer fra en enkelt leverandør.

Når alle ændringer er på plads lover Lenovo-chefen til gengæld, at Lenovo bliver et "pc powerhouse like no other."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere