Politiet får 80 mio. til at fange it-kriminelle for

Med det nye politiforlig får politiet 80 millioner kroner ekstra, som skal bruges til en øget indsats i jagten på it-kriminelle. Forliget imødekommer alle politiets it-ønsker.

Politiet skal kunne matche det stigende antal it-kriminelle.

Det siger retsudvalget formand Peter Skaarup (DF) som begrundelse for de ekstra 80 millioner kroner, der tilfalder politiets it-arbejde.

- De kriminelle får hele tiden nye digitale værktøjer i deres jagt efter at skaffe penge. Her tænker jeg først og fremmest på internet-kriminalitet og svindel med dankort-automater, siger Peter Skaarup.

De 80 millioner kroner er penge, der falder oveni de cirka to milliarder kroner, som er afsat til politiets arbejde de næste fire år. Pengene er øremærket de it-ønsker, som politiet anbefalede i 2005.

Computerworld erfarer, at stort set hele deres daværende ønskeliste til it-hjælpemidler er blevet opfyldt.

It skal hindre dobbeltarbejde

Med de øremærkede penge vil retsudvalget også indhente det efterslæb, der findes i politiets digitale arbejde.

- Vi vil afsætte en del af de nye penge til færdiggørelse af det igangværende it-moderniseringsprojekt. Det handler først og fremmest om færdiggørelsen af politiets sagsbehandlingssystem, Polsag, der forventes at være færdigt i 2009, siger Peter Skaarup forhåbningsfuldt.

Han forklarer, at indkøb af it-udstyr også hjælper betjentene i dagligdagen.

- Det skal være muligt at foretage en mobil indrapportering og uddele en eventuel bøde på stedet. Dermed slipper man for dobbeltarbejdet ved først at skrive ned i hånden og derefter gøre det inde på stationen, fortæller Peter Skaarup.

Han mener, at det vil spare mandskab på længere sigt.

Politiforliget bliver ifølge Peter Skaarup færdigforhandlet henover weekenden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere