Forbud mod Allofmp3.com i Danmark

Internetudbyderne skal lukke for brugernes adgang til webstedet Allofmp3.com. Det fremgår af dagens afgørelse i sagen, hvor Tele2 var i retten mod pladeselskabernes rettighedsorganisation IFPI.

Det er internetudbyderen, der har ansvar for, hvad brugerne foretager sig på nettet – det er fogedrettens afgørelse i sagen om brugernes adgang til webstedet Allofmp3.com, hvor udbyderen Tele2 var oppe mod pladeindustriens rettighedsorganisation IFPI.

Resultatet af afgørelsen bliver derfor, at Tele2 – tillige med internetudbydere i Danmark og formentlig i hele Europa – skal finde en mulighed for at blokere for deres kunders adgang til websteder, der betragtes som ulovlige.

- Hvis man skulle forhindre adgangen, og det er ikke helt muligt, så vil regningen komme op i 100 millioner kroners klassen, anslår advokat Michael Brandt, der fører sagen for Tele2, over for Danmarks Radio.

Dette er helt i tråd med Tele2’s oprindelige holdning fra juli, hvor begæringen om fogeforbudet blev indgivet. Dengang sagde Jens Breüner, der er juridisk og regulatorisk chef hos Tele2, til Computerworld om mulighederne for at opfylde kravet fra IFPI:

- Vi kan kun reelt opfylde det krav ved fuldstændigt at spærre forbindelsen til hele internettet for alle vores kunder. Og det er vi ikke interesseret i.

Retten er imidlertid helt uenig og mener, at en simpel DNS-blokering som den, man kender fra sagerne om blokering af websteder med børnepornografi, vil være fuldt tilfredsstillende – også selv om en DNS-blokering vil kunne omgås af enkelte, mere rutinerede it-brugere.

Kendelsen angiver en række muligheder for, at internetudbyderne kan blokere for adgangen til Allofmp3.com, men lader det i øvrigt være op til internetudbyderne selv at vælge den løsning de finder bedst.

Retten mener derfor også, at Tele2 næppe vil pådrage sig et erstatningsansvar eller et tab ved at gennemføre blokeringen, hvorfor det ikke er nødvendigt, at der stilles sikkerhed for et eventuelt tab.

Rystet over kendelsen

Hos brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien er man ikke et øjeblik i tvivl om, at kendelsen fra fogedretten får konsekvenser for hele branchen, ikke kun for Tele2.

- Vi er mildest talt rystede over kendelsen, der betyder, at vi nu skal til holde øje med, hvad brugerne foretager sig ude på nettet. Og blokeringen af brugeres adgang til bestemte websteder vil aldrig blive perfekt, siger Ib Tolstrup, der er direktør i Telekommunikationsindustrien.

Ib Tolstrup mener også, at sagen næppe stopper med lige præcis Allofmp3.com eller musiksteder generelt.

- Dette kan jo sprede sig til hvad som helst. Næste gang kan det være vi bliver bedt om at blokere sider med ulovlig software eller tilsvarende. Men vi vil hver gang kræve en kendelse, for at efterkomme en anmodning, siger Ib Tolstrup.

Måneder undervejs

Sagen om Tele2-brugernes adgang til det russiske musiksted Allofmp3.com tog sin begyndelse i foråret, hvor IFPI fremsatte et krav overfor Tele2 om lukning af alle internetudbyderens kunders adgang til webstedet.

IFPI’s begæring om et fogedforbud blev indgivet i juli, men ud over den direkte betydning dagens afgørelse har for de implicerede parter, har sagen naturligvis også principiel betydning.

Spørgsmålet om, hvorvidt Allofmp3.com er ulovlig at benytte for danske brugere, har tidligere været berørt i en diskussion mellem Kulturministeriet og Antipiratgruppen, der har været inddraget i sagen på vegne af IFPI.

Hidtil har holdningen hos Kulturministeriet været, at danske brugere af siden som sådan er i god tro, hvis de handler på sitet. Den opfattelse må Kulturministeriet således revidere med dagens afgørelse.

Den er gal i hele Europa

Webstedet Allofmp3.com har igennem længere tid været under beskydning fra pladebranchens selskaber og organisationer, der mener, at webstedet overtræder reglerne om ophavsret, ved ikke at betale royalties direkte til pladeselskaberne og kunstnerne.

Ifølge moderselskabet bag Allofmp3.com, Mediaservices, betaler selskabet i stedet 15 procent af alle indtægter på downloads af sange til Russian Multimedia and Internet Society (ROMS), der er den officielle licens-organisation i Rusland.

- Hvad mere skal vi gøre? Vi fungerer under russisk lovgivning, vi betaler skat i Rusland og vi betaler royalties til ROMS. ROMS har tilbudt at viderføre de betalte royalties til pladeselskaberne, men selskaberne har ikke ønsket dette. Øjensynlig forsøger pladeselskaberne at have mere vægt bag argumenterne, før de går ind i en direkte diskussion med os eller ROMS, mener Vadim Mamotin, der er direktør i moderselskabet Mediaservices.

En række pladeselskaber er dog langt fra enige i denne fortolkning, og har derfor, ifølge selskabernes rettighedsorganisation IFPI, henvendt sig til ROMS med besked om, at pladeselskaberne ikke har givet ROMS mandat til at forvalte rettighederne for nogle af de omfattede ophavsretshavere.

Sagerne mod Allofmp3.com er i hvert fald godt i gang med at hobe sig op. En talsmand fra IFPI’s London-kontor, Alex Jacob, forklarer, at IFPI anser webstedet som værende ulovligt – i Rusland såvel som udenfor.

- Der er to sager mod Allofmp3.com undervejs i Rusland og et fogedforbud er på vej i Tyskland. Det italienske websted Allofmp3.it er ligeledes blevet taget ned, siger Alex Jacob.

Tele2 har valgt at kære kendelsen fra fogedretten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere