Sony: Nikkel-splinter skyld i batteri-kaos

Sony offentliggjorde tirsdag nye detaljer om årsagen til millioner af fejlramte batterier. Det er stadig metalsplinter, som menes at være årsagen.

Sony offentliggør nu flere detaljer om den produktionsfejl som har været skyld i at op mod 9,6 millioner batterier til bærbare computere gennem den senere tid er blevet trukket tilbage fra markedet.

Det sker få timer efter at Sony tilbagekaldte yderligere en kvart million batterier, som bliver brugt i firmaets egne bærbare computere.

Problemerne med Sonys batterier dukkede op i august, da Dell trak 4,1 millioner batterier tilbage.

Hidtil har Sony forklaret at problemet skyldes mikroskopiske metalpartikler, som kom ind i batterierne under produktionen.

Har fundet fejlramte produktionstrin

Tirsdag bekendtgjorde Sony imidlertid at metalpartiklerne, der sandsynligvis er nikkel, formentlig er kommet ind i batterierne ved to bestemte produktionstrin. Nemlig når furen i batteripakken laves, og når elektrolytten hældes i battericellerne.

Men dette vil ifølge Sony ikke være nok til at sætte de batteribrande i gang, som ejere af bærbare computere har fortalt om.

For at dette kan ske, mener Sony at de små partikler må have været faldet ned i en lille trekantet revne i battericellen, lige der hvor katoden ender mellem to lag af isoleringsmateriale.

Hvis disse forhold er tilstede, vil en brand kunne opstå i batteriet under de rette forhold.

Forskellig risiko for brand

- Systemets konfiguration ser ud til at have stor betydning for om dette kan ske, siger Takashi Enami, der er der er chef for Sonys Energi Business Group

Ifølge Takashi Enami kan batteripakkens udformning og opladningsdelens indstillinger øge risikoen for brand.

Han kunne ifølge en aftale med firmaets kunder ikke uddybe dette i detaljer, fremgår det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere