Telenor vinder skattesag om aktier i Sonofon

Telenor kan se frem til 2,7 milliarder i skatte- og rentekroner. Den norske Højesteret har tirsdag afsagt dom i en sag om et internt salg af selskabets aktier i danske Sonofon.

Norges største televirksomhed, Telenor, har vundet en afgørende skattesag ved landets Højesteret.

Sagen drejer sig om et skattefradrag i forbindelse med et internt salg af aktierne i Sonofon, der er Telenors danske datterselskab.

I 2000 købte Telenor 53,5 procent af aktierne i Sonofon og sikrede sig dermed det fuldstændige ejerskab.

Omplacering af aktier

Året efter foretog Telenor en intern omplacering af aktierne i Sonofon ved at sælge de aktier, som Telenor Communication havde, til et andet selskab hos Telenor, nemlig Dansk Mobil Holding.

Det salg hævdede Telenor medførte et skattemæssigt tab på 8,6 milliarder kroner – og derfor krævede selskabet et skattefradrag på omkring 2,4 milliarder kroner, hvilket blev afvist af skattemyndighederne.

Men i dag tirsdag afgjorde den norske Højesteret så, at Telenor har ret til pengene, hvilket betyder at selskabet får 2,7 milliarder kroner i skatte- og rentekroner. Det skriver nyhedsmediet Næringsliv 24.

Tredje sejr på stribe

Forud for dagens dom er gået mange måneders juridiske tovtrækkerier mellem Telenor og skattemyndighederne. Skattekontoret har tidligere tabt sagen ved både Tingretten og Lægmandsretten – og nu altså også ved Højesteret.

- Vi er meget tilfredse med udfaldet. Vi følte os rimelig sikre på, at vi havde en god sag, og vi glæder os over at have fået medhold i, at dette drejer sig om forretningstransaktioner, siger Telenors informationschef Kai Rosenberg til Næringsliv 24.

Han kan endnu ikke afsløre, hvad de mange norske kroner skal bruges til.

- De kommer vel med i den almindelige drift. Jeg tror ikke, at der bliver tale om ekstra julegaver til de ansatte, siger Kai Rosenberg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere