Strammere licensregler i Vista

Tema: Nye licensregler i Vista betyder, at man kun kan installere programmet på én ny maskine. Herefter er versionen ubrugelig, og man bliver nødt til at finde tegnebogen frem og købe en ny kopi af programmet.

Man skal tænke sig godt om, før man installerer sin retail-version af Windows Vista på en anden computer.

Nye licensregler gør nemlig, at man kun kan overflytte programmet til én ny maskine.

Vil man flytte operativsystemet endnu en gang, skal men købe en helt ny kopi af programmet.

Det fremgår af licensvilkårene for Vista Home Basic, Home Premium, Ultimate og Vista Business.

Det er en klar stramning af licensreglerne i forhold til fuldpakkeversionen af Windows XP.

XP har nemlig ingen restriktioner for, hvor mange gange man kan flytte licensen til en ny computer.

Retail-versionen af Vista er den fuldpakkeløsning, som koster 2779 kroner og købes seperat.

Skift ikke bundkort

De nye regler betyder også, at Vista vil identificere den indkøbte hardware som en helt ny computer, hvis man skifter vitale komponenter, som eksempelvis bundkort.

Da det kun er muligt at overflytte Vista-installationen en gang, kan man derfor løbe ind i problemer, hvis man jævnligt udskifter sin hardware.

Microsofts nye regel gælder kun for retail-versionen af Vista.

Licensreglerne for de meget mere populære og betydeligt billigere OEM-versioner bliver de samme som dem, man kender fra Windows XP. En OEM-version kan kun installeres på en maskine, og Vista-udgaven kommer til at koste 1149 kroner.

Da fuldpakkeversion kun sælges i et meget begrænset antal, forventer Microsoft ikke, at licens-stramningen bliver det store problem.

- De nye licensregler vil kun få betydning for ganske få kunder, siger Nis Bank Lorentsen, divisionschef for Windows.

Dem, der har brug for versioner, som kan installeres på mange maskiner, falder nemlig typisk ind under andre licensaftaler.

Han siger dog samtidig, at købere af en retail-version skal være opmærksom på, at den kun kan benyttes til en overflytning.

Vil gøre det sværere for piraterne

Begrundelsen for at stramme reglerne så markant er, at Microsoft ønsker at begrænse piraternes muligheder for at udnytte operativsystemet.

- De åbne versioner af XP er nemme at misbruge, siger Nis Bank Lorentsen.

Med de nye begrænsninger i Vista forventer vi, at problemet med ulovlige versioner af vores software bliver meget mindre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere