I sidste måned advarede Microsoft om, at koncernens nye styresystem, Vista, risikerede at blive forsinket i EU på grund af Microsofts kamp med EU's konkurrence-myndigheder.
Nu har EU's konkurrence-kommissær Nellie Kroes talt med Microsofts administrerende direktør Steve Ballmer.
- Han sagde, at Microsofts intention var at sende det (Vista, red.) ud i hele verden, fortalte Nellie Kroes journalister til en konference i Italien, skriver Reuters.
Kommissionens bekymringer går på, at det omfattende styresystem vil gøre det vanskeligt for selvstændige softwareproducenter at være med i konkurrencen, fordi Microsoft vil inkorporere en stribe nye programmer som for eksempel en internet søgemaskine og forskellige sikkerhedsfaciliteter i Vista.