Microsoft tager til genmæle over Vista-kritik

Kritikken af Windows Vista fra blandt andet Symantec og McAfee er brødnid, mener man hos Microsoft. Vi forsøger blot at efterkomme brugernes ønsker om en sikker, stabil og pålidelig platform, lyder det.

Sikkerhedsleverandørerne med Symantec og McAfee i spidsen, har gennem nogen tid luftet deres utilfredshed med Microsofts kommende Windows Vista-styresystem.

Kritikken går på, at Microsoft hindrer tredieparts-leverandører i at udnytte sikkerhedsfaciliteterne i Windows Vista fuldt ud.

Netop den forbedrede sikkerhed er en af de afgørende faciliteter i det nye styresystem.

Sikkerheds-leverandørerne har endnu ikke indgivet nogen formel klage, men de har drøftet sagen med repræsentanter fra EU-kommissionen og det amerikanske justitsministerium.

- Vi prøver at sikre, at forbrugerne har et frit valg, når det gælder sikkerhedssoftware, og at der ikke lægges bånd på fremtidige innovationer i en Microsoft-verden, siger Enrique T. Salem, chef for forbrugerprodukter og -tjenester i Symantec.

Nu forsvarer Microsoft sig med, at man har ændret Vista i forhold til tidligere versioner af Windows, så ingen længere kan ændre i styresystemets kerne. Ændringerne er ifølge Microsoft sket med henblik på at begrænse virus og anden skadelig software fra at trænge ind i Windows’ kerne.

Ændringerne er ikke et forsøg på, fra Microsofts side, at begrænse konkurrencen, men simpelthen et forsøg på at opfylde de ønsker, brugerne har haft til en mere sikker, stabil og pålidelig oplevelse med Windows, lyder det fra Microsoft.

- Det er vores forsøg på at forbedre maskinens helbred som helhed, siger Ben Fathi, der er chef for Microsofts sikkerhedsprodukter.

Ifølge Ben Fathi handler Symantec og McAfees udmeldinger mest om, at de to firmaer er de største sikkerhedsleverandører på markedet og derfor har den væsentligste interesse i at bevare tingene, som de var.

Diskussionerne mellem sikkerhedsfirmaerne og Microsoft har varet i mere end et år, men nu hvor Windows Vista er på vej til at komme på gaden, skærpes kanterne.

I mandags indrykkede McAfee således en helsides annonce i Financial Times i form af et brev til ”computerbrugere over hele kloden.” Overskriften var ”Microsoft øger sikkerhedsrisikoen med Vista”.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren