Knap så meget charme og selvtillid tilbage i GN

Den gode nyhed, om GN Store Nords salg af høreapparatproducenten GN Resound, blev ledsaget af en ubehagelig mislyd fra den fortsættende headsetforretning. Heldigvis er den nye direktør en mand med international erfaring i salg af forbrugerelektronik.

ComputerViews: Alle har ret til et fedt headset.

Den mundrette reklamelinie fra verdens største producent af headset GN Netcom oser af charme og selvtillid.

Men der var knap så meget charme og selvtillid tilbage efter gårsdagens meldinger fra moderselskabet GN Store Nord, der på én gang annoncerede salget af høreapparat-produktionen i GN Resound, nedjusteringer i headsetaktiviteterne og en helt ny ledelse.

Og aktiemarkedet kvitterede med dyk i aktiekursen på knap syv procent.

Engang lovede det godt

Det lovede ellers så godt, da GN Store Nord i sommer lagde de to selskaber, der producerede henholdsvis headset til kontorer og mobiltelefoner sammen i én enhed.

Dermed blev GN Netcom med et slag verdens største headsetleverandør et par ører foran den nærmeste konkurrent amerikanske Plantronics.

Samme markedsposition var der ikke udsigt til indenfor hørerapparater, hvorfor GN Store Nord samtidig satte til salg skiltet op.

I går meddelte GN Store Nord så, at schweiziske Phonak køber høreapparatproduktionen.

Men samtidig måtte forventningerne til årets salg af headset hos verdens største leverandør skrues ned fra en forventet omsætning mellem 4,1 og 4,2 milliarder kroner til mellem 3,3 og 3,5 milliarder kroner.

Utilfredstillende

Utilfredsstillende, skrev bestyrelsen og kunne samtidig fortælle, at den hidtidige direktør for GN Netcom Hans Henrik Lund forlader virksomheden sammen med GN Store Nords topchef Jørn Kildegaard.

Roden til salgsproblemerne ligger især på det amerikanske marked, hvor kampagnen ”Try’n Buy” foreløbig har kostet GN Netcom 115 millioner kroner til dækning af forventede tab og omkostninger.

Den slags er der bare ikke råd til på et hardwaremarked, hvor både kinesisk masseproduktion og lokale entreprenører som Michael Mathiesen i CellPoint presser på fra alle sider for at vriste markedsandele fra de dominerende leverandører.

Heldigvis er der håb forude for de aktionærer, der er tilbage efter gårsdagens salg af GN Store Nord-aktier på den nye nordiske fondsbørs.

Selskabet har nemlig ansat den 47-årige hollænder Toon Bouten som ny administrerende direktør.

Han har de sidste to år stået i spidsen for en omorganisering af salget i Consumer Electroincs EMEA hos Philips.

ComputerViews er en ny analyseform herhjemme. Læs mere om ideen bag ComputerViews her

Hvis du har forslag eller kommentarer til emner, som du mener, at ComputerViews bør tage op til kritisk behandling, så send os en e-mail på computerviews@cw.dkdk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere