Lenovo tilbagekalder 526.000 batterier

Lenovo tilbagekalder nu omkring 526.000 batterier til Thinkpad-pc'er, efter det har vist sig, at de kan være ramt af samme fejl som Dell og Apple.

IBM og Lenovo slutter sig nu til Toshiba, Dell og Apple med tilbagekaldelsen af omkring 526.000 batterier til bærbare pc'er.

Det drejer sig igen om lithiumionbatterier baseret på battericeller fra japanske Sony.

Samme type batterier var skyld i, at Dell i sidste måned måtte tilbagekalde 4,1 millioner batterier.

Lenovo, der har overtaget IBM's Thinkpad-forretning, havde i første omgang frikendt dets implementering af Sony-batterierne for at være sårbare over for samme fejl som Dell og Apples versioner.

Så sent som i sidste uge måtte Lenovo dog sende et hold teknikere til Los Angeles for at undersøge en episode, hvor en Thinkpad-pc måtte fjernes fra et fly under boardingen, fordi pc'en var ved at bryde i brand.

Nu reagerer Lenovo ved frivilligt at tilbagekalde alle de versioner af selskabets batterier, der kan være ramt af fejl.

Fejlene skyldes et problem i produktionen hos Sony, hvor små metalsplinter kan forårsage en kortslutning, der fører til meget kraftig ophedning eller i sjældne tilfælde antændelse af batteriet.

Ifølge Lenovo drejer det sig om batterier, der er solgt sammen med eller til erstatning for batterier til modellerne T43, T43p, T60, X60, X60s, R51e, R52, R60 og R60e.

Lenovo oplyser, at kunder, der har fået nye batterier til enhver model inden for T4X- eller R5X-serien kan have fået et fejlbehæftet batteri.

Selskabet råder kunder til kontrollere, om deres batterier falder inden for de serienumre, der kan være omfattet af fejl.

Lenovo vil ligesom de øvrige pc-producenter, der er ramt af tilbagekaldelserne, tilbyde en gratis ombytning af de pågældende batterier.

Hvilke batterier drejer det sig om?

De tilbagekaldte batterier er solgt sammen med visse modeller af de bærbare ThinkPad-computere eller solgt til at blive brugt sammen med disse ThinkPad-modeller:

T-serien (T43, T43p, T60)
X-serien (X60, X60s)
R-serien (R51e, R52, R60, R60e)

Batteri-part/modelnummer:
ASM-partnr. FRU-partnummer                      
92P1072                 92P1073                      
92P1088                 92P1089                      
92P1142                 92P1141                      
92P1170                 92P1169/93P5028         
92P1174                 92P1173/93P5030 




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

TOPdesk Danmark A/S

Konsulentchef

Capgemini Danmark A/S

Network Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere