Dansk firma skal føre Google ind i erhvervslivet

Det danske netkonsulenthus The Milk hjælper Google med at komme ind i varmen hos erhvervslivet. Flere og flere ser muligheder i at anvende Googles produkter internt i virksomheden.

De danske virksomheder tager produkter som Google Search Appliance, Google Earth, Google Toolbar og Google Desktop til sig.

Det er i hvert fald meldingen fra netkonsulenthuset The Milk, der er dansk Google Enterprise Partner.

Det betyder, at virksomheden står for al opsætning, implementering, salg og service af Googles produkter i det danske erhvervsliv.

- Hvis man spørger virksomhederne, hvordan deres søgemaskine skal se ud, siger de, at den bare skal se ud ligesom Google, og det gør det da ikke sværere at sælge produkterne, lyder det fra Anders Ibsen, salgsdirektør i The Milk.

Virksomheden har 11 ansatte og holder til i Nyhavn i København.

The Milk har eksisteret siden begyndelsen af 2005 og er også nordisk partner på Google Analytics, der bruges til web-analyser.

Google med de mange ansigter

Anders Ibsen ønsker ikke at oplyse virksomhedens regnskabstal, men han siger, at The Milk er en sund forretning.

Google selv tager sig i dag primært af AdWords, mens resten af produkterne ligger hos Google Enterprise Professionals eller Google Analytics, hvoraf The Milk altså er iblandt.

I Danmark har The Milk indtil videre omkring 110 kunder til Googles produkter.

En del af dem har en Google Search Appliance, en speciel Google-server placeret hos virksomheden selv, hvor man kan indeksere alle virksomhedens data - uanset om det er dokumenter, e-mails, chat eller andet.

- Undersøgelser viser, at cirka 25 procent af de administrative medarbejderes tid går med at søge efter informationer. Hvis de konstant sidder og ikke kan finde det, de leder efter, er det simpelthen et for stort værditab for virksomheden, siger Anders Ibsen fra The Milk.

En af kunderne er arkitektskolen i Århus, der bruger Google Search Applience til at indeksere alle de studerendes filer, til at søge i bibliotekssystemet og til søgninger på intranettet.

Frygter at miste data

Kritikere har tidligere påpeget, at det kan være risikabelt at placere for meget af en virksomheds data i Googles web-applikationer.

Google tilbyder blandt andet Gmail, kalender, regneark og chat til virksomheder, men hvad nu hvis alle virksomhedens data pludselig forsvinder op i den blå luft, lyder frygten blandt andet.

- Det er da klart, at alle de konkurrenter, der har et produkt, der koster penge, har en interesse i at stille spørgsmålstegn ved Google. Men Googles datacenter er et af verdens største, så man får vel næppe større sikkerhed andre steder, lyder Anders Ibsens svar på kritikken.

- Det siger sig selv, at hvis Google bryder den tillid, der er hos kunderne, så er de færdige, for så er der jo ikke flere der vil bruge deres produkter, tilføjer Anders Ibsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere