Danske telefonbokse bliver trådløse hotspots

Inden for et par år vil du kunne tjekke din e-mail i telefonboksen. TDC vil indrette landets telefonbokse som trådløse hotspots. I øjeblikket tester TDC to telefonbokse i Århus.

Gå i telefonboksen og tjek din e-mail. Sådan kan virkeligheden meget vel komme til at se ud i en række større danske byer inden for få år.

TDC arbejder med planer om at supplere almindelige telefonbokse med trådløs internetopkobling, så telefonboksene fremover i praksis vil komme til at fungere som hotspot.

TDC tester i øjeblikket to telefonbokse i Århus med den trådløse forbindelse. Boksene står på henholdsvis banegårdspladsen samt i Tangkrogen.

Mangler endelig test

- Vi mangler endnu den endelige test af blandt andet strømforsyningerne, men ellers er vi stort set klar. Falder testen godt ud, vil vi måske udrulle teknologien til en række andre telefonbokse, siger Gert Rieder, direktør i TDC Privat.

Han fortæller, at TDC vil træffe den endelige beslutning til september.

Ideen er, at danskerne gratis vil kunne opdatere deres trådløse enheder - pc, PDA, mobiltelefon eller lignende - med e-mail og andre informationer, når de kommer forbi en af de pågældende hotspot-telefonbokse.

TDC har endnu ikke besluttet sig endegyldigt for tidsplanen, men Gert Rieder mener, at de bedst egnede telefonbokse landet over vil blive udstyret som hotspot senest inden for et eller to år.

Teknologien er klar til de WLAN eller WiFi-baserede telefonbokse, der bliver kraftige nok til, at man kan koble sig på nettet inden for en radius på et par hundrede meter fra telefonboksen.

Det største problem for TDC har været strømforsyningen til den trådløse sender.

I øjeblikket arbejder selskabet med en batteri-løsning, efter der tidligere er blevet testet en løsning, hvor telefonboksen har været koblet på lysmasterne.

Billigt at indrette en boks

Det koster blot TDC mellem 5.000 og 10.000 kroner at indrette en telefonboks som hotspot.

Det kræver nemlig ikke ret meget udstyr at ombygge en eksisterende boks, der allerede er forbundet med telenettet.

Grundtanken er, at TDC vil stille tjenesten gratis til rådighed for brugerne.

Det er planen, at der med tiden skal indgås partneraftaler med en række indholdsleverandører, hvilket på sigt skal generere den ønskede omsætning på området.

TDC har i de seneste år lukket op mod 500 telefonbokse, så det samlede antal bokse i dag ligger på 4.000-5.000 bokse.

Nedlukningen er sket i takt med, at mobiltelefonerne er blevet mere og mere udbredte blandt danskerne.

Ifølge TDC er der imidlertid nu blevet luget så meget ud i boksene, at meget tyder på, at de resterende vil blive stående.

Blandt andet har en del kommuner besluttet at betale en del af udgifterne til de tabsgivende bokse i ødere områder.

Det til trods er telefonboksenes indtjening under pres, og i det lange løb skal de kommende hotspots dermed også være med til at sikre boksenes eksistens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere