Ementor hædret af Microsoft

Arbejdet med at sælge og implementere LedningsEjerRegisteret for Erhvervs- og Byggestyrelsen på .Net-platformen har sikret Ementor Danmark en pris på Microsofts globale partnerkonference i Boston.

Boston: Det blev kun til en enkelt ren dansk pris, da Microsoft i nat dansk tid uddelte priser til de bedste partnere på den årlige globale partnerkonference.

Den danske vinder blev Ementor Danmark, der løb med prisen i kategorien Regional Winning Customer – en pris der uddeles til en partner med den bedste .Net-baserede løsning hos en ny kunde udenfor USA.

Webløsningen LER vandt prisen

Ementor Danmark får prisen for arbejdet med LedningsEjerRegisteret (LER), som Ementor Danmark har fået i et udbud af såkaldt business process outsourcing hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.

I tilfældet LER vil det sige, at udbuddet omfatter udvikling, implementering, drift samt sekretariatsfunktion for LER.

LedningsEjerRegisteret er en webløsning, hvor alle entreprenører siden 1. september har skullet lave søgninger efter for eksempel el- og datakabler, vandledninger og lignende inden de begynder at grave i forbindelse med anlægsopgaver.

1. maj sidste år skulle alle såkaldte ledningsejere have indtastet data i løsningen.

Har krævet lovgrundlag

- Det er en unik løsning, fordi den har krævet etablering af et lovgrundlag, samtidig med at Erhvervs- og Byggestyrelsen har tænkt rigtigt stort i deres specifikation af, hvordan løsningen skulle være, fortæller Niels Henrik Sodemann, der er divisionsdirektør i Ementor Danmark og har ansvaret for virksomhedens udviklingsaktiviteter.

- Da vi havde set budgettet, stod det helt klart, at vi kun kunne nå styrelsens ambitiøse mål med det begrænsede budget, hvis vi brugte Microsoft-produkter. Det lyder jo noget paradoksalt midt i monopoldiskussionerne, men er ikke desto mindre tilfældet, siger Niels Henrik Sodemann.

Bortset fra de GIS-elementer, som løsningen indeholder, så bygge LER på SQL-databasen, .Net-teknologi og Dynamics AX (tidligere Axapta) som økonomistyrings-system.

Entreprenørerne som bruger løsningen, skal nemlig betale for at søge, så etableringen af LER bliver udgiftsneutral.

Effekten kan dokumenteres

- Til gengæld er det en af de digitaliserings-aktiviteter i det offentlige, hvor man kan dokumentere effekten. Den er på 150 millioner kroner om året, som kan spares ved at undgå graveskade på forskellige ledninger, siger Niels Henrik Sodemann.

Niels Henrik Sodemann er overbevist om, at prisen får stor betydning for hans division.

Ementor Danmarks satser nemlig på at udvikle denne type af digitaliserings-projekter både i offentlige danske sektor men også i resten af Europa.

Og her kan en blåstempling fra Microsofts partnermiljø være en døråbner.

- Vi har en række forskellige sonderinger og projekter i gang i den danske centraladministration. Vi kigger især på håndtering af støtteordninger, som der findes 550 af i den danske statsadministration, fortæller Niels Henrik Sodemann.

Sammen med Microsoft kigger Ementor Danmark også på offentlige projekter i resten af Europa.

For selv om .Net ikke er et stort synligt emne på partnerkonferencen i Boston, så ligger den og spinder som en motor under det hele.

Væksttal er pæne

Corporate vice president i Microsofts udviklings- og platformsgruppe, Sanjay Parthasarathy, kalder det .Net-platformens moment. I sin nøgletale til partnerkonferencen underbyggede han sit moment-argument med væksttal for softwareudviklere.

- ISV’ere (independent software vendors eller softwareudviklere), der kun satser på en Java-udviklingsplatformen J2EE oplevede en vækst på fem procent. ISV’ere der både satser på .Net og Java voksede med 10 procent mens rene .Net-huse oplevede en vækst på 17 procent, sagde han.

For Ementor Danmark og Niels Henrik Sodemann ligger gevinsten i både at satse på .Net-teknologien, men også den model for proces outsourcing, som LER er et eksempel på.

Han mener, det metoden til at fremtidssikre virksomheden i en tid, hvor mange af den traditionelle konsulent- og systemintegrator branches opgaver ligeså kan løses i Indien.

Der var også danske interesser i et par andre priser på partnerkonferencen.

Amerikanske Tectura, som købte Aston Business Solutions for to år siden, fik prisen for forretningssystemer, mens svenske WM-data fik prisen som Outstanding Partner of the Year for salg af Microsoft Dynamics NAV og AX.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere