Antallet af virusser vil fordobles på to år

McAfee forventer, at antallet af registrerede ondsindede programmer vil vokse fra 200.000 til 400.000 i løbet af de næste to år.

Antivirusfirmaet McAfee har rundet 200.000 forskellige varianter af ondsindede programmer i selskabets database, der er indsamlet over næsten to årtier.

Men det vil blot tage to år mere at fordoble tallet og runde 400.000, forudser selskabet.

I 2004 rundede McAfee de første 100.000, og antallet er således fordoblet i løbet af de sidste to år.

Den tendens vil fortsætte, vurderer McAfee.

Del af organiseret kriminalitet

Det sker i takt med, at virusbagmændene er blevet en del af den organiserede kriminalitet og ikke længere er interesserede i den opmærksomhed, et stort udbrud forårsager.

- Der nu "lejehackere" involveret i spam og phishing, og de ser det som et arbejde. Når du er skyld i et stort udbrud, så reagerer politiet og går på jagt efter dig. Så bagmændene undgår nu de store udbrud, siger sikkerhedsforsker Jimmy Kuo fra McAfees Avert Labs.

Det afspejler sig i statistikken for antallet af store udbrud. McAfee registrerede 48 større udbrud i 2004. Det faldt til blot 12 i 2005, og selskabet har slet ikke registreret nogen større udbrud i år.

Det betyder ikke, at virus ikke længere er en trussel.

Det betyder derimod, at bagmændene har fundet ud af, at flere, men mindre, angreb i sidste ende kan give en større gevinst.

Nyt problem

Den eksplosive vækst i antallet af registrerede ondsindede programmer giver samtidig et nyt problem for antivirusfirmaerne.

Med en signaturfil, der skal kunne opdage over 200.000 varianter, er belastningen enorm for især ældre pc'er.

Antivirusfirmaerne supplerer ganske vist signaturfilerne med generiske algoritmer til genkendelse af ondsindede programmer, men signaturerne vil alligevel ikke helt forsvinde lige foreløbig.

- Som forebyggelse kan du måske mere læne dig op af genkendelse ud fra programmets opførsel. Men hvis du først er blevet ramt, så får du brug for signaturer, siger Jimmy Kuo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere