Microsoft udvikler nyt mobil-styresystem

Et nyt styresystem til mobiltelefoner skal give Microsoft bedre chancer i kampen mod Symbian og Blackberry. Styresystemet med kodenavnet Crossbow får stærke koblinger til kontorpakken Office 2007.

Microsoft er i fuld gang med at udvikle den næste udgave af et styresystem til mobiltelefoner, hvor softwarefirmaet indtil videre kun kan drømme om samme dominans som på pc-markedet.

Produktet med kodenavnet Crossbow får stærke koblinger til kontorpakken Office 2007 og mailserveren Exchange, der også begge er under udvikling.

Ny Communicator

Crossbow vil blandt andet indeholde en ny mobil udgave af Windows Communicator, et program i Office 2007-pakken, der giver mulighed for beskedtjenester på både private og offentlige netværk.

Det nye mobilstyresystem skal afløse Windows Mobile 5.0, der kom på gaden i maj sidste år.

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvornår Crossbow er klar - specielt fordi mobilselskaberne først skal bruge op til et år på at teste det på deres systemer.

Den samme proces har betydet en langsom udrulning af muligheden for push-e-mail i Windows Mobile 5.0, fordi det kræver både nye udgaver af styresystemet og Exchange Server 2003 samt en opgradering af mobilselskabernes systemer.

Push-e-mail har gjort konkurrenten Blackberry til en stor succes i Nordamerika.

Ifølge Microsoft kan en stor virksomhed med 20.000 ansatte spare alene ni millioner kroner i softwarelicenser ved at vælge Microsofts løsning.

Microsofts mobil-strategi blev oprindeligt udtænkt af danske Juha Christensen, men selskabet halter i dag fortsat langt efter Symbian, der er det dominerende styresystem til mobiltelefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere