Digitale vandmærker kan spore happy slapping

Danske politikere vil forhindre vold optaget på mobiltelefoner ved at vandmærke mobilvideoer. IT- og Telestyrelsen siger, at det er teknisk muligt - men urealistisk - at tvinge mobilproducenterne med på ideen.

Det er teknisk muligt at vandmærke video optaget på mobiltelefoner, men alligevel bliver det næppe muligt i praksis at tvinge verdens mobilproducenter til at indføre teknologien.

Det vurderer IT- og Telestyrelsen i et svar til justitsminister Lene Espersen (K).

Forslaget kommer fra Folketingets Retsudvalg som et forsøg på at dæmme op for fænomenet happy slapping, hvor unge mennesker overfalder sagesløse ofre og optager det på deres mobiltelefon.

Med et vandmærke vil man kunne finde frem til den mobiltelefon, hvor videoen er optaget.

Det kunne eksempelvis ske gennem mobiltelefonens unikke IMEI-nummer, som politiet i dag bruger til at spore mobilsamtaler.

Teknisk muligt

IT- og Telestyrelsen oplyser i sit svar til Lene Espersen og Folketingets Retsudvalg, at det er teknisk muligt med digitale vandmærker at opspore gerningsmændene til den meningsløse vold.

- En veldesignet og korrekt implementeret "watermarking" ville være en entydig og sikker identifikation og opsporing af eventuelle happy slapping-videoers ophavsmænd, skriver IT- og Telestyrelsen.

Styrelsen vurderer dog samtidig, at det næppe er noget, man kan tvinge producenterne af mobiltelefoner til at indføre.

Urealistiske EU-krav

Først og fremmest skal de internationale standarder for GSM- og 3G-mobiltelefoner nemlig ændres.

Dernæst skal EU kræve, at producenterne lever op til disse krav.

Det er ikke realistisk, selv om det ifølge IT- og Telestyrelsen kun vil koste ganske lidt for mobilproducenter som Nokia og Sony Ericsson at indsætte et digitalt vandmærke, hver gang en bruger optager video på sin mobiltelefon.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Peter Skaarup (DF), der er formand for Folketingets Retsudvalg og blandt støtterne til forslaget om at vandmærke mobilvideoer.

Relevante link

Justitsministerens svar til Folketingets Retsudvalg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere