Danske teleselskaber tjener milliarder på roaming

Teleselskaberne i Danmark henter op mod 10 procent af deres mobilomsætning på de omstridte roaming-afgifter. Et varslet EU-indgreb mod de høje afgifter vil ramme hårdt. Alligevel støtter de indgrebet.

TDC og Sonofon står sammen med blandt andre Telia i Danmark til at blive ramt på pengepungen, efter EU-Kommissær Vivian Reding har truet med at skære op mod halvdelen af teleselskabernes roamingafgifter.

Samlet set hentede de danske teleselskaber et sted mellem 5 og 10 procent af deres mobilomsætning på de høje afgifter sidste år, vurderer TDC-direktør Mads Middelboe og Sonofon-direktør Allan Koch samstemmende.

Alene TDC Mobil hentede sidste år et sted mellem en halv og en hel milliard kroner på roamingafgifter.

Ønsker indgreb

De europæiske telestyrelser har tidligere opfordret til et indgreb, og herhjemme ser kontorchef i IT- og Telestyrelsen, Jakob Willer, positivt på et muligt EU-indgreb.

- Problemet går på tværs af Europa, og der er intet der tyder på, at telebranchen selv kan finde ud af at løse det af frivillighedens vej. Det er et internationalt problem, som skal løses med en international indsats, siger Jakob Willer.

På trods af udsigten til at tabe millionomsætninger hilser både direktør for TDC Mobil, Mads Middelboe, og direktør i Sonofon, Allan Koch, et EU-indgreb velkomment.

Mindre tab i Danmark

Ganske vist ser TDC og Sonofon helst, at markedet reguleres via konkurrence, men begge støtter alligevel et politisk indgreb, fordi et skævt handelsforhold gør det stort set umuligt for teleselskaberne at nå til enighed.

- Der er en uligevægt i handelsforholdet. Roaming-afgifterne udgør en langt større del af indtægterne for et sydeuropæisk teleselskab end for et nordeuropæisk, siger direktør for TDC Mobil, Mads Middelboe.

Mens de danske teleselskaber henter et sted mellem 5 og 10 procent af deres mobilomsætning på roamingafgifter, er det ikke usædvanligt at teleselskaber i større sydeuropæiske lande med langt flere udenlandske gæster henter op mod 25 procent af mobilomsætningen den vej.

De danske teleselskaber vil derfor tabe mindre end de europæiske konkurrenter ved et EU-indgreb.

Samtidig er forventningen, at lavere roamingafgifter vil få kunderne til at bruge deres telefoner mere i udlandet og den vej kompensere for tabet.

Bør selv finde en løsning

- Vores kunder afholder sig i øjeblikket fra at bruge deres telefoner i udlandet, fordi de frygter store regninger. Det er en uhensigtsmæssig udvikling, siger Mads Middelboe.

Han ønsker, at en regulering af roamingafgifterne kommer til at omfatte både tale- og datatrafik, så det også bliver billigere at bruge eksempelvis bredbåndskort til bærbare computere.

Telia støtter også at priserne sænkes, men mener, at selskaberne selv skal finde en løsning.

- Det er forkert og ærgerligt, hvis priserne tvinges ned via regulering. Der er en dialog i branchen om det her, og vi ser helst, at det er noget, som vi selv finder ud af, siger pressechef i Telia, Rune Fick Hansen.

Relevante links

EU-Kommissær Viviane Redings udspil

Høringssvar fra de europæiske telestyrelser (pdf)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere