Dansk biometri-virksomhed vinder pris i EU

Guardia fra Gilleleje har for sin teknologi til 3D-baseret ansigtsgenkendelse vundet den prestigefyldte IST-pris, der uddeles af EU-kommissionen til innovative virksomheder med kommercielt perspektiv.

Wien: EU’s it-kommissær Viviane Reding afslørede ved en ceremoni på Hofburg slottet i Wien onsdag aften, at den lille Gilleleje-virksomhed Guardia var blandt de tre vindere af ikke blot hæderen, men 200.000 euro, svarende til omtrent halvanden millioner kroner.

Glæden var stor hos Guardia, som strøg helt til tops i feltet af 213 virksomheder fra 28 lande.

De øvrige vindere blev det hollandske chip-selskab Cavendish Kinetics og franske Advestigo med et system til beskyttelse af intellektuel ejendomsret af digitalt indhold på internettet.

Vi har knoklet for det

- Vi har knoklet for det. Vi har bevist, at vores teknologi virker, og så det er herligt at vinde og få den anerkendelse. Derudover har vi brug for pengene til videreudvikling, sagde virksomhedens stifter og administrerende direktør, Kield Martin Kieldsen.

Han regner med, at Guardia i løbet af tre-fem måneder kommer på markedet med et lavprisprodukt beregnet på privatmarkedet, hvor flere større virksomheder har vist interesse for Guardias teknologi.

Derudover målretter virksomheden sig mod luftfartselskaber og mod det offentlige marked i USA, hvilket forudsætter, at en amerikansk partneraftale falder på plads.

Kiss-folk bag selskabet

Guardia er privatfinansieret af Kield Martin Kieldsen, der også har været med ved etableringen af Kiss Technology, og hans bror.

Familien har efterhånden sat 12-15 millioner kroner i Guardia, som blev etableret i 2003.

Eksterne investorer har været svære at finde og få ind på de rette betingelser, men med IST-prisen vejrer man morgenluft.

- Vi er i tætte forhandlinger med en europæisk investor. Man kan aldrig vide sig sikker, før kontrakten er skrevet under, men det her kan være det, der får aftalen i hus, siger Ole Knudsen Neckelmann, der er CTO i Guardia, men samtidig har benene plantet tungt i makkervirksomheden Trivision, der har leveret teknologien.

Kombineres med infrarøde kameraer

Guardia kombinerer sin 3D-teknologi med infrarøde kameraer, der kortlægger et ansigts såkaldte varmelandskab og styrker identifikationen.

Rygraden i systemet er visionsteknologi, og den har man fundet hos Trivision, som er udsprunget af Lindø-værftets udviklingsafdeling i 2000.

IST Prisen, Information Society Technologies, er en af de fornemste teknologipriser i EU-regi.

Den uddeles for 11. gang.

Bag den står Euro-CASE (European Council of Applied Sciences, Technologies and Engineering), der er paraplyorganisationen for akademierne for de tekniske videnskaber i 19 europæiske lande.

Repræsentanter herfor sad i juryen, som indstillede vinderne til kommissionen.

- Nobel-prisen bliver givet for noget fortidigt. Vi går efter fremtiden, sagde professor Herbert Mang fra det østrigske akademi.

Han henviste til, at kriterierne for prisen er et højt teknologisk innovationsniveau samt et stort markedspotentiale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere