Valtech jager tocifret overskudsgrad

Internetkonsulenthuset Valtechs danske datterselskab oplever stor investeringslyst og satser efter opkøbet af konkurrenten Par No. 1 interactive på at nå en overskudsgrad på 10 procent i 2006.

70 medarbejdere og stigende lyst hos kunderne til at investere ligger bag Internetkonsulenthuset Valtechs forventning om at fordoble overskudsgraden i år.

- Vi oplever pæn investeringslyst hos vores kunder og i markedet generelt. Det sammen med opkøbet af Par No. 1 interactive sidste år ligger bag vores vækst i omsætningen på 24 procent, siger Lars Bladt, administrerende direktør, Valtech.

Fra fire til 10

Afkastet på driften var forrige år godt fire procent, sidste år godt syv procent. I år er det forventningen at øge overskudsgraden til en tocifret størrelse.

- Vi skal hente 10 procent svarende til godt seks millioner, i overskud, hvis omsætningen vokser med 15 procent til 62 millioner kroner. Og det mener jeg er realistisk, siger Lars Bladt.

Overskuddet i den danske forretning faldt en anelse sidste år, men det skyldes ifølge Lars Bladt, at Valtech frem til 2004 havde opsparet et stort skatteaktiv, som blev delvist aktiveret i 2004.

Overskuddet på driften er derimod fordoblet i 2005 til 3,8 millioner kroner ud af en omsætning på godt 52 millioner.

Valtech står på tre ben, når der skal strikkes for eksempel en portalløsning sammen: En kommunikativ afdeling, en teknisk og en afdeling befolket med konsulenter.

- Det er de tre kompetencer, der skal til for at rykke igennem, siger Lars Bladt.

Slås i bredden

Valtech konkurrerer bredt i markedet qua de tre ben. Den kreative kommunikative del er typisk oppe mod andre webbureauer, mens IBM og større konsulenthuse gerne byder ind, når der er tale om traditionelle integrationsopgaver.

- Vi slås i bredden, og det er aldrig de samme, vi slås med, konstaterer Valtech-direktøren.

Han regner med, at der skal ansættes yderligere syv til 10 medarbejdere for, at de udmeldte vækstmål og den tocifrede overskudsgrad kan nås.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren