Elektronisk markedsføring hitter

Kunderne i et distrikt uden sælgere fik i stedet elektronisk markedsføring med pdf-filer. Distriktet endte med at blive det bedst sælgende, fortæller Hedal Kruse Brohus, der sælger elektroniske kataloger.

Dandental, der sælger udstyr engros til tandlæger, stod for halvandet år siden med et distrikt helt uden sælgere.

Virksomheden valgte i stedet at sende pdf-filer ud til kunderne med dels de varer, kunderne tidligere havde købt, dels andre udvalgte varenumre.

- Distriktet endte med at blive Dandentals bedst sælgende, og det mener jeg er et rigtig godt eksempel på styrken i elektronisk markedsføring, siger Lars Hedal, administrerende direktør i Hedal Kruse Brohus, der sælger elektroniske kataloger.

En hvad for en?

For bare et år siden måtte Hedal Kruse Brohus ud til kunderne for at vise, hvad de kunne, og hvad sådan et elektronisk katalog egentlig var for en størrelse.

I dag ringer kunderne uopfordret og siger "vi har hørt, at i kan noget med automatisk katalogproduktion," fortæller direktøren

Det større kendskab til elektroniske kataloger kan direkte aflæses i regnskabet hos Hedal Kruse Brohus, der sidste år øgede omsætningen med 40 procent og fordoblede overskuddet.

- Kunderne er typisk større danske virksomheder med mange produkter. Varenumre i størrelsesordenen 50-100.000 er ikke ualmindeligt, siger Lars Hedal.

Udover et elektronisk databasebaseret katalog har selskabet også et web-produkt på menuen, der præsenterer kundens produktinformationer i en e-handelsløsning.

Fidusen for kunderne er, at de to ting hænger sammen, så alle informationer reelt er samlet ét sted.

På halvandet år

At have grafisk personale til på traditionel vis at sidde og lægge produkter ind i et katalog side efter side er dyrt.

Og selv om det koster fra 200.000 og op til 500.000 kroner at få oprettet et skræddersyet elektronisk katalog, så tjener investeringen sig ifølge Lars Hedal sig hjem på omkring halvandet år.

Hedal Kruse Brohus har i begyndelsen af 2006 ansat fem nye kolleger og budt seks nye kunder velkommen. Det giver ifølge direktøren mulighed for at holde en vækst i 2006 på niveau med udviklingen i 2005.

Blandt kunderne er Montana, Kompan, Brødrene Dahl, Vestfrost og FDM travel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.