Warcraft runder en million brugere i Europa

Onlinespillet World of Warcraft har nu rundet en million abonnenter i Europa. Væksten i onlinespil har samtidig ændret drastisk ved omsætningen inden for pc-spil.

Spilfirmaet Blizzards debut inden for store onlinespil med spillet World of Warcraft har nu rundet en vigtig europæisk milepæl med én million abonnenter.

Hver abonnent betaler op mod 97 kroner om måneden for adgang til spillet, så der er tale om en betydelig omsætning for selskabet alene i Europa.

På verdensplan har World of Warcraft ifølge Blizzard 5,5 millioner abonnenter, hvilket gør spillet til et af de mest populære på markedet i øjeblikket.

Spillet har angiveligt været med til at få flere spillere med på online-bølgen til trods for det månedlige abonnement.

Før lanceringen af World of Warcraft i februar 2005 blev markedet for onlinespil vurderet til blot at være omkring en kvart million spillere.

World of Warcraft og andre spil inden for den såkaldte MMORPG-genre, Massive Multiplayer Online Role-Playing Game, har også påvirket det samlede globale salg af spil til pc-platformen.

Mens salget af spil til konsoller satte ny rekord, så faldt salget af pc-spil i USA med 14 procent til 5,9 milliarder kroner ifølge analysefirmaet NPD Group.

- Selvom vi har set butikssalget af pc-spil dale i en årrække, så ved vi fra interviews med forbrugere, at deres forbrug af onlinespil enten via websteder eller som abonnenter på MMO-spil er vokset, siger analytiker Anita Frazier fra NPG Group til nyhedsbureauet AP.

Salgstallene omfatter således kun omsætningen inden for spil solgte via butikker og ikke spil, der udelukkende distribueres online.

En række MMORPG-spil har eksempelvis solgt og distribueret udvidelsespakker udelukkende via internettet.

World of Warcraft, der konstant har ligget højt på salgslisterne gennem 2005, kan med omkring en million brugere i USA stort set forklare faldet i spilomsætningen, da de vil lægge knap 900 millioner kroner om året for adgang til spillet.

Dertil kommer en lang række andre populære onlinespil, hvor det dog ikke er alle, der kræver en månedlig brugerbetaling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere