Lauritz.com beskyldes for at sælge falsk maleri

Online-auktionshuset Lauritz.com er blevet meldt til Gladsaxe Politi for at forsøge at sælge et maleri, der ifølge anmelderen ikke som angivet er et værk af den danske maler P.S. Krøyer.

Net-auktionshuset Lauritz.com er blevet meldt til politiet for i øjeblikket at være ved at sælge et maleri, der angiveligt er falsk.

Maleriet er ifølge auktionshuset malet af den danske kunstner P.S. Krøyer og er vurderet til 25.000 kroner. Med en uge tilbage af auktionen er det højeste bud i øjeblikket 26.000 kroner.

Hos Lauritz.com oplyser konceptchef Karsten Skov, at auktionshuset efter oplysningerne er kommet frem har undersøgt maleriet igen.

- Vi tager henvendelser omkring ægthed særdeles seriøst og har nu undersøgt værket nærmere. De undersøgelser gør, at vi fortsat står inde for værkets ægthed, siger Karsten Skov.

- Det, der måske kan forvirre, er, at værket er en pastel og akvarel lavet på præget papir. Det gør blandt andet, at signaturen ser anderledes ud sammenlignet med de oliemalerier, som P.S. Krøyer er mest kendt for, siger han.

Meldt til politiet

Anmelderen af Lauritz.com er manden bag Greenland Art Research, Svend-Erik Hendriksen, der blandt andet beskæftiger sig med at afsløre forfalskede malerier.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er falsk. Motivet er helt ude af Krøyers stil, og signaturen er der også problemer med, siger Svend-Erik Hendriksen.

Han har tidligere opfordret Lauritz.com til at fjerne et andet maleri, der angiveligt også skulle være malet af P.S. Krøyer.

Denne gang har han imidlertid rettet henvendelse direkte til politiet i et forsøg på at få Lauritz.com til at stramme op på proceduren for vurdering af malerier.

- Jeg kan bekræfte, at vi via e-mail har modtaget en anmeldelse af et auktionsfirma for at have et falsk maleri af Krøyer til salg. Vi mangler nogle oplysninger i sagen, og først når vi har dem, kan vi afgøre, hvad der videre skal ske, siger kriminalinspektør Niels Larsen, Gladsaxe Politi.

Flere falsknerier

Svend-Erik Hendriksens anmeldelse støttes af kunstkenderen Preben Juul Madsen, der er overbevist om, at det ikke er P.S. Krøyer, der står bag maleriet hos Lauritz.

Maleriets motiv er nogle fiskerbåde ud for Hornbæk i Nordsjælland.

- Stilen er helt atypisk for Krøyer og årstallet er også tvivlsomt. Han malede godt nok fra Hornbæk, før han kom til Skagen, men ikke på det tidspunkt, hvor det her maleri angiveligt er fra, siger Preben Juul Madsen.

Han har tidligere afsløret en række falske malerier og står bag hjemmesiden artfakes.dk, hvor der dagligt offentliggøres oplysninger om angiveligt falske malerier på eBay og andre auktioner.

- Problemet med mange online-auktioner er, at deres folk ikke er dygtige nok til at afgøre, om de her malerier er ægte eller ej. Det er et stort problem på eksempelvis eBay, hvor der stort set ingen kontrol er, siger Preben Juul Madsen.

Lauritz.com har tidligere været kritiseret for blandt andet at sælge fejlvurderede smykker, som blev importeret fra udlandet og solgt på auktionen af en nu fyret medarbejder.

Auktionshuset har endvidere haft problemer med medarbejdere, der i strid med husets regler har deltaget i at byde priserne op.

Relevante link

Maleriet hos Lauritz.com
www.lauritz.com/Item/Item.aspx?LanguageId=1&ItemId=640414&nBids=5

Artfakes
www.artfakes.dk/blog/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere