Ti skelsættende it-begivenheder i 2005

Sikkerhed, open source og et andet forsyningslandskab prægede det forgangne år.

1. januar 2005: Den amerikanske detailhandelskæde Wal-Mart og det amerikanske forsvar kræver at leverandørerne benytter RFID-brikker. Wal-Mart forlagte, at selskabets 100 største leverandører skulle benytte RFID fra årets første dag, og fra samme dag begyndte et lignende krav fra det amerikanske forsvarsministerium at træde i kraft.

7. januar 2005: Oracle fuldførte købet af PeopleSoft. 2005 var endnu et år med store opkøb og fusioner. Oracles køb af PeopleSoft var med en pris på 10,3 milliarder dollars ikke året største - Symantec betalte 13,5 milliarder dollars for Veritas i juli - men overtagelsen af det modvillige PeopleSoft viste, at ingen selskaber kan føle sig sikre.

22. maj 2005: Det amerikanske kreditkort-system CardSystem blev hacket og 40 millioner kreditkortnumre kom i omløb. Det var måske den mest markante af en række begivenheder, der gjorde, at forbrugernes og virksomhedernes fokus på sikkerhed øgedes i løbet af året.

14. juni 2005: Sun Microsystems offentliggør Solaris som open source. Og Solaris var blot en af flere teknologier, som Sun gjorde kildekoden tilgængelig på i det forgangne år. Det var en af faktorerne der gjorde, at open source blev langt mere professionelt anvendt i virksomhederne end tidligere år.

28. juni 2005: AMD sagsøger Intel. Med dobbeltkerne-teknologien trådte AMD ind i kredsen af teknologisk førende selskaber, og det er fra denne position har de kunne køre en sag mod det hidtil altdominerende Intel for unfair konkurrence.

19. august 2005: Denne dag skiver Computerworld om forsyningselskabet Tre-Fors tilbud om op til 20 Mbit/s for 600 kroner om måneden til beboere i trekantsområdet. Det er langt fra det eneste udspil fra et el- og forsyningsselskab, men da det kommer fra et selskab, der har 115.000 privatkunder og 10.000 virksomhedskunder i et koncentreret området, er det med til at udtrykke, at disse selskaber i 2005 for alvor trådte frem som it-leverandører.

21. september 2005: Udsættelse af Sarbanes-Oxley-krav. Det siger en hel del om, hvor stor en opgave virksomhederne har været sat overfor i 2005 med at omlægge deres it-systemer, så de overholder kravene i Sarbanes-Oxley-reglerne og de tilsvarende europæiske initiativer, at de amerikanske myndigheder på denne dag udsatte ikrafttrædelsesdatoen for virksomheder med en omsætning under 75 millioner dollars til 15. juli 2007.

21. september 2005: Staten Massachusetts vedtog at standardisere offentlige dokumenter i Open Dokument-formatet, hvilket yderligere var med til at øge opmærksomheden overfor open source - og lægge pres på Microsoft.

7. november 2005: Microsoft lancerede SQL Server og Visual Studio 2005, og opfyldte dermed flere gange udsatte løfter, og tog hul på en general opgradering af væsentlige teknologier.

30. november 2005: Med salget af TDC til fem amerikanske fonde, kom der en slags afklaring i et år, hvor de store danske tele- og internetleverandører har været mere passive end sædvanlig. Salgsspekulationerne gik om TDC hele året, og Telia har været optaget af fusionen med Orange Danmark. Nu ser banen ud til at være kridtet op for kampens næste halvleg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere