Helst 100 Hz
Opdateringsfrekvensen - også kaldet den vertikale frekvens, eller på engelsk: Refresh rate - er den frekvens, hvormed billedet på en computerskærm bliver genopfrisket. Frekvensen, der bestemmes af grafikkortet, har betydning for arbejdsmiljøet, for hvis den er for lav, flimrer billedet. Det irriterer øjnene, og man kan få ondt i hovedet.
Svenske TCO udvikler standarder for kvalitets- og miljømærkning af elektronisk udstyr. Skærme er omfattet af TCO'99, og går man efter dette mærke, når man skal investere i en ny skærm, kan det ikke gå helt galt. Hvis en skærm har TCO'99-mærket, opfylder den nemlig en række krav til ergonomi, kvalitet og miljø.
TCO'99 stiller også krav til opdateringsfrekvensen, som skal være minimum 85 Hz på en traditionel skærm med billedrør. Det vil sige, at billedet bliver genopfrisket 85 gange i sekundet. TCO Development anbefaler dog en frekvens på mindst 100 Hz. Fladskærme fungerer på en helt anden måde, og de vil ikke blive berørt i denne artikel.
På mange skærme kan man finde skærmens aktuelle frekvens i skærmens indbyggede menu. Kig efter Vertical Frequency, eventuelt forkortet fV. Moderne skærme af en rimelig kvalitet kan sagtens opdatere med de 100 Hz, som TCO anbefaler. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at muligheden for en høj frekvens udnyttes under Windows.
Ofte kører Windows med en opdateringsfrekvens på 60 Hz, fordi styresystemet ikke genkender skærmen, og derfor vælger den sikre løsning. Hvis frekvensen er for høj, virker skærmen nemlig ikke. Så er man nødt til at starte Windows op i fejlsikret tilstand og sætte frekvensen ned igen for at få pc-systemet til at fungere.
Hæv frekvensen
Det er heldigvis ikke svært at hæve grafikkortets og dermed skærmens opdateringsfrekvens. Man skal blot være opmærksom på, hvad skærmen kan tåle. Det står i manualen til skærmen. Hvis man kan finde og installere en driver til skærmen, er dette at foretrække. Så får Windows nemlig automatisk besked om hvilke frekvenser, skærmen kan anvende, hvilket også er tilældet for plug-and-play-skærme.
Under Windows 2000 og XP skal man højreklikke på et tomt område på skrivebordet og vælge menupunktet Egenskaber. Under fanebladet Indstillinger klikker man på Avanceret og derefter fanebladet Kort. Her vælges Liste over tilstande, og man kan nu vælge den højeste frekvens, som skærmen kan klare i forhold til den skærmopløsning, man ønsker at benytte. I Windows 98 navigerer man sig også frem til fanebladet Kort, og under punktet Opdateringshastighed vælger man den højest mulige.
Her sættes opdateringsfrekvensen til 100 Hz i opløsningen 1.024x768, som er passende til en skærm på 17 tommer. Styresystemet er Windows 2000.
En høj frekvens stiller krav til grafikkortet, nærmere bestemt hastigheden på kortets RAMDAC. Man kan godt risikere, at den højest mulige frekvens stresser kortet for meget og medfører en lavere grafikkvalitet i form af mindre skarphed, og så bør man sætte frekvensen en tak ned igen. Stadigvæk gælder det, at 85 Hz bør være et minimum, og hvis grafikkortet eller skærmen ikke kan klare det, bør man seriøst overveje at udskifte sin hardware.
3D-grafik
Selv om man har indstillet grafikkortet til at benytte en høj frekvens under Windows, risikerer man stadig, at den er for lille i 3D-spil. Her er der nemlig en tendens til, at Windows går tilbage til de 60 Hz, der er alt for lidt. De 60 Hz er ikke bare et ergonomisk problem, det kan også få 3D-spil til at køre mindre glidende end det ellers var meningen. Det lader til, at problemet er størst for brugere, der har et Nvidia-baseret grafikkort.
Igen kan man prøve at lokke skærmen til at afsløre frekvensen, mens 3D-spillet kører. Det lille program Fraps, der kan hentes gratis på programmets website, kan også bruges til at afsløre opdateringsfrekvensen i DirectX-spil. Her skal man dog være opmærksom på, at Fraps maksimalt viser det antal skærmbilleder, grafikkortet kan levere til skærmen pr. sekund. Med Fraps betyder avanceret grafik således lav frekvens, og når man bruger programmet, bør 3D-scenen ikke være alt for kompleks. Man kan for eksempel stå og kigge ind i en væg, når man skal have den reelle opdateringsfrekvens at vide.
Med Windows 2000/XP Nvidia Refresh Rate Fix kan man sætte opdateringsfrekvensen op, så den passer til skærmens ydeevne. Dermed skånes øjnene.
Man kan hente et program, der kan øge opdateringsfrekvensen i 3D-programmer, hvis man benytter Windows 2000 eller XP og har et grafikkort med Nvidia grafikchip, for eksempel et kort i GeForce-familien. Til ATI-kort kan man finde et lignende program på et russisk website. Programmet HZ Tool skulle virke på samme måde for Windows 95, 98 og ME, og også med andre grafikkort.
Alternativt kan man starte DirectX Diagnostic Tool ved at vælge Start, Kør og taste Dxdiag. Under punktet More Help er der en knap med teksten Override. Her kan man selv indtaste den opdateringsfrekvens, man ønsker i DirectX-spil. Tricket virker altså ikke i 3D-spil, der er baseret på OpenGL, og tilsyneladende virker det kun for den skærmopløsning, der er standard under Windows. Igen skal man være varsom med ikke at lade grafikkortet levere en højere opdateringsfrekvens, end skærmen kan tåle.
