TDC, 3 og Telia raser over 3G-dumpingpris

IT- og Telestyrelsen har sat mindsteprisen på den ledige 3G-licens til 430 millioner kroner - langt mindre end TDC, Telia og mobilselskabet 3 skal betale. Konkurrenterne raser og overvejer erstatningssag.

Sonofon står til at score den ledige danske 3G-licens til rabatpris, efter IT- og Telestyrelsen fredag offentliggjorde udbudsmaterialet, hvor mindsteprisen er sat til 430 millioner kroner.

Det vækker vrede hos konkurrenterne TDC, Telia og mobilselskabet 3, som alle er i gang med at betale mere end det dobbelte for en landsdækkende licens til at opbygge et 3G-netværk.

- Det er vi meget utilfredse med, for vi er tre operatører, der var i god tro og gik ind på særlige spilleregler. Vi betalte 950 millioner, og nu er mindsteprisen lagt til 430 millioner. Det underminerer vores forretningsplaner, siger Mads Middelboe, administrerende direktør i TDC Mobil.

Han kalder det for en skævvridning af konkurrencen på statens initiativ.

- Helt overordnet er det meget svært for os at beholde tilliden til auktioner og licenser fremadrettet. Det her er et eklatant eksempel på, at det betaler sig at lurepasse, siger han.

Selve auktionen finder sted 2. december, og en lille uge senere offentliggøres det så, hvem der løber med licensen.

Der er tale om bindende, lukkede bud, så Sonofon skal virkelig have poker-ansigtet på, hvis selskabet nøjes med at byde 430 millioner kroner og så håber på, at ingen andre selskaber byder højere.

Alligevel er der ikke tvivl om, at den nye licens-indehaver kommer til at betale mindre end de nuværende ejere.

- Vi synes, det er uacceptabelt. Vores udgangspunkt er, at vi har betalt for meget i tilfælde af, at den bliver udbudt til under prisen, siger kommunikationschef Mika Bildsøe Lassen fra mobilselskabet 3.

Mobilselskabet overvejer at gå så langt som en erstatningssag.

- Vi kigger på det her sammen med vores rådgivere, og på baggrund af det kommer vi med en indstilling over for vores bestyrelse og ejere, og så tager vi den derfra, fortæller Mika Bildsøe Lassen.

Hun understreger igen, at selskabet savner en overordnet industripolitik på området.

Hos Nordens største teleselskab, Teliasonera, er man klar til at genoverveje sin strategi i Danmark.

- Vi skal genoverveje vores investeringslyst på det danske marked. Hvor sikre kan vi være på, at vi konkurrerer på et marked, hvor der er ens prisvilkår? spørger administrerende direktør Jesper Brøckner Nielsen.

Han peger på, at Telia ikke endnu er gået i gang med sin 3G-forretning og derfor ikke har noget stort forspring til det selskab, der får den fjerde licens, som blev ledig efter Telia købte Orange.

- Det er ikke fordi, vi sidder på bugnende pengekasser. Vi skal tjene penge for at retfærdiggøre investeringer, og vi mener, at myndighederne skal sikre fair konkurrence, siger Jesper Brøckner Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere