Microsoft afviser Office til Linux

Softwaregiganten Microsoft har ikke tænkt sig at udgive kontorpakken Office til open source-rivalen Linux. Det var selskabets udmelding på konferencen LinuxWorld.

Microsofts udbredte kontorpakke Office, som hvert år indbringer milliarder af kroner til softwaregiganten, er ikke på vej i en udgave til open source-rivalen Linux.

Det var den klare besked, da Nick McGrath, ansvarlig for Microsofts platform-strategi i England, blev stillet spørgsmålet om Office til Linux på konferencen LinuxWorld.

- Den simpleste måde, jeg kan svare på det spørgsmål, er at Microsoft er 100 procent fokuseret på Windows. Vi har ingen planer på nuværende tidspunkt om at udsende eller skabe en version af Microsoft Office til Linux, sagde han.

Nick McGrath deltog i en rundbords-debat på LinuxWorld, der begyndte i London onsdag.

Her var open source-tilhængerne i klart overtal, og blandt andet Novells ansvarlige på området var overbevist om, at Microsoft går hårde tider i møder.

- Hvornår var den sidste gang, Microsoft Office blev væsentligt bedre for dig at bruge? Ti år siden. Markedet vil tage sig af Microsoft, sagde Matt Asay.

Netop udviklingen af kontorpakken er ellers i højsædet hos Microsoft, der næste år lancerer en ny udgave, der indtil videre har fået navnet Office 12.

Office 12 får en radikalt anderledes brugergrænseflade, fordi brugerne efter Microsofts mening har for svært ved at finde frem til og bruge de mange nye funktioner, der over årene er blevet tilføjet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere